Skønhedsoperation gik galt i Thailand: 'Robinson'-stjerne på hospitalet
På en klinik i Thailand fik 'Robinson'-deltageren lavet en stor skønhedsoperation, som ikke gik helt efter planen.
Som 20-årig fødte Mie Fitness en lille pige, og det satte sine spor på hendes krop. Brysterne begyndte at hænge og maveskindet blev slappere.
LÆS OGSÅ: Frederik og Morten deler video: Nøgen i Thailand
18 måneder efter fødslen mistede hun datteren, Sophia, og pludselig blev det endnu sværere at se sig selv i spejlet, for nu blev hun også mindet om sin sorg hver gang.
- Min datter var død, og min krop var slet ikke alderssvarende. Jeg var sindssygt ked af det, og uanset hvor meget jeg trænede og gjorde, så kunne jeg ikke ændre det, fortæller Mie Fitness til Realityportalen.
Mie valgte derfor at få lavet en Mommy Makeover, som er en operation, hvor både bryster og mave løftes.
LÆS OGSÅ: Mette Sommer er ankommet til Mexico: Klar til at finde kærligheden
En billig omgang
Den tidligere 'Robinson'-deltager havde dog ikke penge til at få lavet det i Danmark, så derfor kiggede hun andre steder hen.
- Jeg havde en veninde fra Thailand, som havde fået lavet bryster dernede, og hun talte godt om stedet, hvor hun fik det lavet. Derudover var det billigt, og jeg var kun 24 år, og jeg tjente jo ikke kassen, fortæller Mie.
Mie tog derfor chancen, betalte cirka 20.000 kroner for operationerne og tog afsted til Thailand. Da hun kom frem til klinikken, blev hun dog noget overrasket.
- Jeg tænkte bare, at jeg var gået forkert. Det lignede slet ikke en skønhedsklinik. Det var virkelig sindssygt, men den var god nok.
Klinikken hedder pratunam polyclinic, og du kan se nogle vilde billeder fra stedet her.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-Maria om Louies sprog i dag: Munden står ikke stille
Is i maven
Trods de anderledes omgivelser valgte Mie efter kort eftertænksomhed at lægge sig under kniven.
- Jeg kan huske, at jeg tænkte: 'Jeg ved ikke helt, hvordan det her ender, men nu har jeg betalt, og jeg skal bare have de bryster og den mave, som jeg har drømt om, lyder det.
Og det fik Mie. Da hun forlod klinikken stod hun knivskarpt med nye bryster og stram mave. Dog gik der ikke længe før, der opstod komplikationer. På flyveturen hjem til Danmark, kunne Mie allerede fornemme, at den var helt gal.
– Min mave var sygt hævet, så da jeg kom hjem til Danmark, ringede jeg til min mormor og bedte hende om at køre mig på sygehuset.
Stafylokokker