'Årgang 20'-Maria om Louies sprog i dag: Munden står ikke stille

Der er sket meget med Louie siden, at første afsnit af sæson 3 blev optaget.

I dag rullede første afsnit af dokumentarserien ‘Årgang 20’ over skærmen, hvor man følger fire familier og deres op- og nedture i livet.

Man følger blandt andet Maria og Daniel Brask Mainz fra Lyngby, som i dagens afsnit får en et vigtigt og længe ventet besked: Sønnen Louie har autisme.

LÆS OGSÅ: 'Nybygger'-par afslører: Det er slut

At Louie har autisme bliver også tydeliggjort i afsnittet. Louie skiller sig nemlig ud fra de andre tre 'Årgang 20'-børn. Oftest trisser han rundt i sin egen verden. Han er svær at få øjenkontakt med, og mens de andre børn har lært at sige traktor, Gurli Gris, mor og far, så siger Louis kun lyde.

- Louie har mange udfordringer med sproget. Vi har ikke nogen forståelse med ham, og han har svært ved at forstå os, fortæller Maria i afsnittet.

LÆS OGSÅ: WHAT! Paradiso laver OnlyFans med Fie Laursen

Hver ting til sin tid

Her cirka et år efter optagelserne er der dog sket meget med Louie, og forældrene er fortrøstningsfulde.

- Louie har stadig ikke sprog - dog siger han flere og flere lyde, så munden står ikke stille. Han har ikke sagt sit første ord endnu, men vi håber og tror på, at det kommer en dag, fortæller Maria til HER&NU.

LÆS OGSÅ: ‘Løvens Hule’-investor i tragisk ulykke: Indlagt flere måneder

Særlig hjælp

Derudover fortæller hun, at udredningen har gjort, at familien nu kan få den hjælp, som de behøver.

- Lige nu er han jo kommet i specialbørnehave, hvilket også betyder, at der er en talepædagog tilknyttet ham. Hun giver redskaber til pædagogerne på stuen, og har også haft ham på egen hånd, hvor hun øver kommunikation med ham, fortæller Maria.

Se sæsonens næste afsnit af 'Årgang 20' på TV 2 tirsdag klokken 20 eller allerede nu på TV 2 PLAY.