Skænderiet var kun begyndelsen: Jasmin taler ud

Jasmin og Monique taler stadig ikke sammen efter deres opgør på 'Paradise Hotel'. I det opgør er der én ting, som Jasmin fortryder.

På 'Paradise Hotel' er en konflikt mellem Monique og Jasmin på meget kort tid blevet rødglødende. De to piger var ellers kommet godt fra start - men så får Monique et behov for at vælge plads i pigegruppen på hotellet.

Derfor siger hun nogle ting til Anne Plejdrup, som Jasmin nu har kunne se i det afsnit, der har været tilgængeligt fra i dag.

LÆS OGSÅ: Derfor slog Christel og Asbjørn op

- Det var ikke særlig rart at se. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget at starte det rygte, når jeg aldrig har sagt de ting, som Monique har et behov for at sige, jeg har sagt, siger Jasmin til Realityportalen.

Helt præcist siger Monique i programmet: "Jasmin snakker ikke særlig pænt om dig. Lige så snart du vender ryggen til hende, så vender hun øjne af dig". Herefter nævner hun også, at Jasmin har sagt, at Anne P fylder for meget på hotellet og har høje tanker om sig selv.

LÆS OGSÅ: KÆMPE CHOK: Christel og Asbjørn går fra hinanden

Fortryder den hårde tone

Dog preller det hele ret meget af på Anne Plejdrup, der lover ikke at sige det videre til Jasmin. Det gør hun så alligevel kort tid efter, og Jasmin tager bestemt ikke så let på det.

- Fuck en fake-ass mand. Fuck hvor er det tarvligt mand. Er du gal, fucking stikker, lyder det blandt andet fra Jasmin, der føler, at det er langt over hendes grænse.

De hårde ord har Jasmin efterfølgende fortrudt.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører ny baby: Troede ikke, min tredje baby ville komme så hurtigt

- Jeg fortryder kun de ting, jeg får sagt nede på toilettet, da Anne kommer ind og siger, hvad Monique har sagt. Jeg tror, følelserne kører lidt af sporet for mig. Men lige meget hvad, skal man holde den gode tone, og det frustrerer mig, at jeg snakker, som jeg gør. Det er det eneste af det, der foregår i det afsnit, jeg fortryder, forklarer baben i dag.

Hun blev meget overrasket over, at der pludselig skulle opstå den splid.

- Det kom virkelig bag på mig, da der ingen dårlige situationer havde været med os forinden. Jeg var rigtig nervøs for at se det afsnit, da jeg jo et eller andet sted bliver rigtig ked af det. Monique er nok en af de få, jeg som sådan ikke har en kontakt med i dag.

Jasmin fortæller, at der sker meget mere på hotellet, men at hun ikke kan komme det nærmere på nuværende tidspunkt. Men i hvert fald har de to 'Paradise'-babes ingen kontakt i dag.

Monique har endnu ikke svaret på Realityportalens henvendelse. 

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Trine i chok