Sheena afslører: Daniel var spydig og satte sig selv i dårligt lys

Blandt de tilbageværende 'Paradise Hotel'-deltagerne herskede der enighed om, at Daniels indstilling var alt for negativ.

Finalen på 'Paradise Hotel' nærmer sig, og det er nu, man skal spille sine kort helt rigtigt, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at stå med den famøse guldkugle til slut. Men det er altså lettere sagt end gjort, for med færre og færre deltagere tilbage på hotellet, bliver stemningen mellem de tilbageværende også mere trykket.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe om deres venskab: Der er intet tilbage. Overhovedet

Den opmærksomme seer vil vide, at Daniel er gået lidt forbi samtlige af de resterende gæster - med undtagelse af Sheena, som han da også har en aftale om at danne par med. Men nu fortæller Sheena Realityportalen, at hun heller ikke var glad for Daniels facon:

- Jeg synes, Daniel har klaret det godt. Han har haft en ærlig og loyal spillestil - samtidig med at han har vist, at hvis man bryder tilliden, er han ikke bleg for at hævne sig, ligesom han gjorde det med Anna. Men til sidst begyndte han at være meget spydig. Han kom op at toppes med de andre gæster, og det sætter ham jo kun i et dårligere lys.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: ‘Paradise Hotel’ rammes nu også af corona

Stolede kun på Daniel

Men på trods af Sheenas bekymringer om Daniels forhold til de andre gæster, var han stadig den eneste, hun kunne se sig selv sammen med:

- Det var jo Daniel og mig mod alle de andre. Der var jo ingen af dem, der mente, at vi havde gjort os fortjent til at stå i finalen, fortæller hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: UH! Geggo løfter sløret for ‘Stjerne Boksning 2020’

- Jeg prøvede at forklare Daniel, at han ikke skulle komme op at toppes med de andre, for jeg ville stå med ham. Han var den eneste, jeg stolede på og den eneste, der havde givet mig en reel chance for at bevise noget.

Om det lykkes Sheena og Daniel at nå til finalen, afsløres i næste uge, når finalen sendes torsdag den 16. april.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: ‘Paradise’-Tobias åbner op om sønnen

LÆS OGSÅ: ‘For lækker til love’-hunk: Jeg fortryder min deltagelse