Rasmus Nielsen har medvirket i 'X Factor' samt sæson 8, 9 og nu 10 af 'For lækker til love'. (Foto: Viafree/Viaplay)
Rasmus Nielsen har medvirket i 'X Factor' samt sæson 8, 9 og nu 10 af 'For lækker til love'. (Foto: Viafree/Viaplay)

‘For lækker til love’-hunk: Jeg fortryder min deltagelse

Rasmus er aktuel i 10. sæson af 'For lækker til love', men han fortryder nu, at han overhovedet har lavet reality-tv.

Rasmus Nielsen er med i sin 3. sæson af 'For lækker til love', da han både har medvirket i sæson 8, 9 og nu 10. sæson, som har premiere i dag på Viafree og Viaplay, men faktisk er Rasmus ikke særlig vild med at lave tv, det fortæller han til Realityportalen.

- Det er bare ikke mig det med at lave reality-tv. Jeg har fortrudt meget, at jeg er ham fra 'For lækker til love, fortæller Rasmus, der forsikrer, at han aldrig skal lave mere reality-tv og fortsætter:

- Jeg tror, at man skal have lyst til at "dyrke det" og være typen, som render i byen og ter sig som en teenager. Det er bare ikke mig.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'For lækker til love' inviterer ny pige ind i klassen

Rasmus indrømmer dog, at han har hygget sig på produktionen og med hele tv-holdet, men han kan ikke genkende sig selv på tv.

- Man påtager sig jo lidt den rolle, som programmet ('For lækker til love' red.) beskriver, hvor man skal føle sig for god til andre. Jeg vil ikke mene, at jeg er sådan en type i virkeligheden, fortæller Rasmus.

LÆS OGSÅ: Sød musik hos reality-par: ‘Paradise’-Daniel har fundet sin shewolf

Har fundet kærligheden

Programmerne til 'For lækker til love' blev filmet i sommers, og siden har Rasmus fundet en kæreste, som han dog har fundet uden for programmet. Om de skal se Rasmus på date med andre piger, ved han ikke endnu.

LÆS OGSÅ: Kæmpe krise: Amalie fyret med øjeblikkelig virkning 

- Vi har da snakket om, at det er lidt sjovt. Jeg ved ikke, om vi skal se programmerne sammen. Det kan da godt være, at vi skal sidde og grine lidt af det sammen. Det er jo det sidste reality, jeg kommer til at sige ja til, så det kan godt være, at jeg skal have det sidste grin med, griner Rasmus.

Se de første to afsnit af 'For lækker til love' fra fredag den 20. marts på Viafree og Viaplay.

LÆS OGSÅ: BABY NEWS: Sandra har født en velskabt dreng

Se klippet herunder, hvor Rasmus og Jonas er taget til Aarhus for at date, og de er bestemt ikke tilfredse med de piger, de møder