'Love Island' (Foto: TV3)
'Love Island' (Foto: TV3)

Ser du 'Love Island'? Nu kan du tjene kassen på det

Nu kan du tjene penge, hvis du kan forudsige vinderen af TV3-programmet.

Finaleugen er gået i gang i TV3-programmet 'Love Island', og hos Danske Spil har man sat odds på, hvem der vinder datingprogrammet. Det er første gang nogensinde, at man vælger at sætte odds på et show i datinggenren hos oddssætterne i Danske Spil. Det skriver bookmakeren i en pressemeddelelse.

- Når vi laver væddemål, er det klart en faktor, hvor mange der rent faktisk kender resultatet af showet på forhånd. Derfor har det ikke været muligt at lave odds på for eksempel 'Paradise Hotel', der er optaget flere måneder i forvejen. 'Love Island' bliver optaget og så sendt dagen efter. Deltagerne er stadig på hotellet hele tiden, så der er færre rygter, der kan nå at spredes, forklarer Mads Mortensen, oddssætter hos Danske Spil.

Hver mandag til lørdag klokken 22:00 på TV3 sendes et nyt afsnit af 'Love Island', og her lukker Danske Spil for spil på datingprogrammet. På den måde kan oddssætterne også korrigere oddsene efter aftenens udsendelse.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard afslører: ‘Love Island’-Rasmus lagde an på mig

LÆS OGSÅ: Geggo indtager ‘Love Island’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Princess Natascha fortælle, at hun ikke er enig med lægerne i, at rygning under graviditet er så skadeligt

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Julie: Min eks ødelagde mig

LÆS OGSÅ: Gammel kending vender tilbage til ‘Love Island’: Hun bliver ikke glad

To mulige vinderpar

Lige nu vurderer oddssætterne, at Jonas og Ida har bedst chancer for at tage titlen. De er dog skarpt forfulgt af Oliver og Julie.

- Jonas og Ida har sagt åbent, at de er kærester. Det samme har Oliver og Julie, så allerede der har de to par et forspring i forhold til de andre par. Men man skal også tage med i overvejelserne, at det er seerne, der bestemmer, og her får man klart indtrykket af, at især Jonas er populær. Derfor ligger Jonas og Ida til odds 2,50 som vindere lige nu, og Oliver og Julie til odds 3,00, siger Mads Mortensen.

I skrivende stund ser Danske Spils vinderchancer sådan ud.
I skrivende stund ser Danske Spils vinderchancer sådan ud.

I den anden ende af skalaen ligger Kasper og Nathalie, som giver pengene hele 18 gange igen, hvis de vinder 'Love Island'.

- En af Kaspers gamle flammer (Josefine, red.) er lige kommet ind i programmet, så det forudser vi, godt kan give lidt problemer for parret. Men vi må vente og se. Vi justerer oddsene dagligt og følger udviklingen nøje, siger Mads Mortensen.

Finalen af 'Love Island' sendes på lørdag klokken 22:00 på TV3 og Viaplay.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen stopper karrieren: Tidlig pension

LÆS OGSÅ: Realitypar udskyder brylluppet