SE BILLEDERNE: Prins Felix er blevet student

Prins Joachim og grevinde Alexandras yngste søn har fået sin studenterhue.

Det var en glad prins Felix, der for kort tid siden trådte frem foran Gammel Hellerup Gymnasium med sine forældre. Prinsen har netop bestået sin studentereksamen og fået huen som bevis på alle anstrengelserne.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel’-vært afslører massivt utroskab

Hans forældre, prins Joachim og grevinde Alexandra, var da også ved at revne af stolthed over deres yngste søn, og prins Felix gik på egen hånd mod den ventende presse og fortalte blandt andet om sin sidste eksamen, som vel må siges at være godkendt.

- Det er dejligt, det endelig er overstået. Det er 13 års slid nu her. Eksamenerne er gået fint. Den sidste var et 12 tal i historie, fortalte prins Felix.

LÆS OGSÅ: UH! Mathilde og Remee har været til kønsscanning

Efterfølgende gik turen ud og spise med familien, og senere på ugen skal han så ud og køre i hestevogn og til en masse studenterfester sammen med sine klassekammerater, som han dog ikke har set så meget til igennem singymnasietid på grund af corona. Pandemien har betydet, at Felix har haft hjemmeskole i halvandet ud af sine tre år på gymnasiet.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor man kan se prins Felix tale med pressen, efter han fik hue på.

 
View this post on Instagram
 

A post shared by Ugebladet HER&NU (@herognudk)

Efter sommerferien tager prins Felix hul på et to-årigt uddannelsesforløb i forsvaret. Felix, der fylder 19 i juli, bestod i efteråret optagelsesprøven på Hærens Løjtnantsuddannelse og skal i august starte uddannelsen på Antvorskov Kaserne i Slagelse.

Felix' uddannelse begynder med 11 måneder på skolen, hvorefter han i godt 13 måneder tilgår enheder i hæren med uddannelse af værnepligtige og kvinder med værneret. Efter det to-årige forløb udnævnes prins Felix til premiereløjtnant og vil være en del af reserven med mulighed for at videreuddanne sig.

Læs mere og se alle billederne i næste uges nummer af HER&NU, som er på gaden onsdag d. 30. juni.

LÆS OGSÅ: Måtte redde børnene ud af brændende hus: Nu er jeg clean