SE BILLEDERNE: Oliver Bjerrehuus afslører familieforøgelse
To er blevet til tre hjemme hos det forelskede par.
I godt og vel halvandet år har Oliver Bjerrehuus dannet par med den 25 år yngre Sofie Amalie Elkjær, og de to bor sammen i et sommerhus i Tisvilde. Men nu deler det forelskede par en glædelig nyhed. Deres kærlighed har nemlig fået vokseværk, og lyden af små fødder eller rettere sagt poter har meldt sin ankomst i sommerhuset.
LÆS OGSÅ: WTF: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne efterlyst
- Velkommen hjem lille Milo/Prins Caspian. Vi er totalt forelskede og gået på hvalpe-barsel i Tisvilde. Han er simpelthen den sødeste, gladeste (ses nu ikke helt på billedet) og nemmeste hvalp med sådan et roligt og kærligt sind. Glæder mig til at lære dig bedre at kende, lillemand, skriver Sofie Amalie på sin Instagram, hvor man også kan se billeder af parrets lille nye familiemedlem.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Oliver og Sofie fortæller om deres familieforøgelse og børneplanerne i fremtiden.
I sidste uge, da vi mødte parret på den røde løber til premieren på den nye Marvel-film 'Eternals', fortalte de da også om den kommende familieforøgelse, som de så meget frem til.
- Vi skal have en lille hvalp om to uger, som skal hedde Milo. Det er vores hunds hvalp, så det bliver dejligt, fortalte Sofie Amalie, og Oliver supplerede:
- Vi har en delehund, det er ikke en skilsmissehund, det er lidt indviklet, det er ligesom danske familier de der relationer der. Det er Sofies forældres hund, som vi har haft rigtig meget oppe i sommerhuset det sidste år, og nu har hun fået otte små hvalpe, så nu skal vi have en baby. Og hvis I spørger sødt, kan det godt være, vi gerne vil fortælle, hvad det er for en hund.
- Det er en labradoodle, den er så sød og har helt grønne øjne, afslørede Sofie.
Vil gerne have børn
Samtidig afslørede de også, at Milo måske er starten på drømmen om at starte en familie. Selvom Oliver er 25 år ældre end Sofie Amalie og i forvejen har fire børn, er han nemlig slet ikke afvisende overfor at føje flere til familien.
– Hvis vi er kærester i lang tid, som alt jo tyder på. Så kan jeg jo ikke bare holde på Sofie og gøre hende barnløs, fordi jeg er en gammel idiot, forklarede Oliver Bjerrehus, som dog slog fast, at flere børn ikke er noget, som han selv går og drømmer om.
– Jeg har jo allerede fire børn. Jeg kan ikke rigtigt huske alle deres CPR-numre, men jeg kan huske deres fornavne, fortalte han med et grin.
LÆS OGSÅ: Nynne har fundet kærligheden igen
Til Olivers held er sofie ikke skruk. Endnu.
– Jeg vil gerne have børn på et tidspunkt, men jeg har ikke travlt. Når jeg er fuld, vil jeg meget gerne have børn, men så næste dag trækker jeg lidt i land, forklarede Sofie.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel’ afslører nye regler: Store ændringer i programmet
Ifølge Oliver, kan han heldigvis sagtens klare en tur mere med bleskift og gråd om natten.
– Jeg er jo så gammel, at jeg alligevel skal op og tisse fire gange om natten, så to gange fra eller til det er ligemeget. Den skal jeg nok klare, lød det med endnu et grin.