Nynne har fundet kærligheden igen

Der er god grund til at smile for Nynne, som har fundet kærligheden.

Nynne Larsen chokerede alle, da hun i august måned gik fra skuespillerkæresten Robert Hansen og afslørede, at han havde været voldelig mod hende ved flere lejligheder. Efterfølgende fulgte en turbulent tid, hvor de begge kom i behandling for misbrug, men nu tilsmiler lykken og kærligheden atter reality-stjernen.

LÆS OGSÅ: Linse skal giftes

Det afslører hun, da Realityportalen møder hende på den røde løber til premieren på filmen 'Eternals'.

- Jeg føler mig fint klar til kærligheden igen, og jeg ser også en fyr fast. Han er rigtig dejlig, og jeg er rigtig glad. Vi mødtes, da han kørte forbi mig en dag nede foran Café Victor, hvor han smilede til mig i sin bil, og jeg smilede tilbage, og så skrev han til mig på Facebook, dagen efter, og så har vi været sammen lige siden, fortæller Nynne og fortsætter:

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man få dage inden bruddet med Robert Hansen kunne høre Nynne fortælle, at hun håbede, han snart ville fri til hende.

- Han skrev "Hey, det var mig, der kørte forbi dig i går", så var jeg sådan lidt okay, hej! Jeg kunne huske ham, fordi det var en stor bil med vinduerne rullet ned med høj musik, og så kigger jeg og tænker, hvad er det for en spade, der kommer kørende der. Men der sad så en meget sød fyr i. Vi har set hinanden i en måneds tid, men vi har været sammen hver dag, og han er også derhjemme lige nu med min hund Theo.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang indrømmer: Jeg hadede Hollies far

Udover at have fundet kærligheden, så har Nynne også fået sin egen lejlighed, som hun er rykket ind i, og så har hun netop fundet en praktikplads, så der er nok at smile af for reality-stjernen. Se hele interviewet med Nynne øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-deltager kysser med chefen