Egmont Historiske Arkiv, 1968 Lise Nørgaard

SE BILLEDERNE: Lise Nørgaards vilde arbejdsliv

Lise Nørgaard blev født som Elise Nørgaard Jensen i Roskilde under første verdenskrig i 1917, og hendes far Harry lagde ikke skjul på, at han hellere ville have en søn. Samme skuffelse gentog sig, da Lise fik en lillesøster Gerda, mens familiens tredje barn endelig blev lillebror Kaj.

LÆS OGSÅ: En legendes lys er slukket: Lises lange liv

Artiklen fortsætter under videoen, hvor HER&NU møder Simon Kvamm.

Drømmen om Amerika var stor for Lise, men i stedet sendte hendes familie hende på Sorø Husholdningsakademi.

Efter realeksamen og sproguddannelse på translatørskolen blev Lise meget mod både hendes fars og datidens vilje uddannet som første kvindelige journalist på Roskilde Dagblad i 1935. Hun kom på avisen Politiken i 1949, hvor hun dyrkede og fornyede kvinde- og forbrugerjournalistikken, og samtidig var hun rejsende reporter.

LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard er død

I 1968 kom hun på ugebladet Hjemmet, blev medredaktør året efter og var i 1975-77 bladets chefredaktør. Hos Hjemmet blev hun især kendt som kommentator og brevkasseredaktør, og det videreførte hun i 1980 til Berlingske Tidende, hvor hun var aktiv frem til 1988.

Udover at være journalist var Lise også forfatter og manuskriptforfatter, og hun står bl.a. flere store succeser som 'Matador', 'Huset på Christianshavn', 'Mor er major', 'En stor familie' osv. Hendes erindringer 'Kun en pige' og 'De sendte en dame' blev i 1995 filmatiseret med Amalie Dollerup i hovedrollen som lille Lise.

LÆS OGSÅ: Jason Watt og Majbrit skal skilles

Lise holdt frem til sin død fast i retten til ikke at være elektronisk. Hun fik aldrig en elektrisk skrivemaskine endsige en computer, var ikke på sociale medier, havde fastnettelefon, og meget modstræbende fik hun en mobiltelefon til brug, når hun var indlagt på hospitalet. Lise var en ener.

Lise var aldrig tilbageholdende med at invitere pressen hjem i privaten, og her er hun i 1978 fotograferet i sit nye, moderne køkken.

I 1968 kom Lise Nørgaard på ugebladet Hjemmet, og hun var i den grad en kvinde, som både fulgte med tiden og var forud for sin tid.

Hunde var i mange år en vigtig del af Lises liv, og her er hun i 1994 med datidens Viffer. Hendes hunde hed altid Puk eller Viffer.

Da Lise i sin tid blev ansat på Guttenberghus som journalist, fik hun indført i sin kontrakt, at hun aldrig skulle skrive på elektrisk maskine.

Ved præmieren i 1995 på Lise Nørgaards film "Kun en pige", baseret på hendes barndomserindringer, deltog dronning Margrethe, og Amalie Dollerup, som spillede Lise som barn, overrakte blomster.