Sarah Amalie afslører: Derfor røg jeg ud af 'Ex on the Beach'

Det var bestemt ikke, fordi de var for kedelige, at Sarah Amalie og Jamie blev sendt hjem, mener Sarah Amalie.

I gårsdagens afsnit måtte hele fire mennesker forlade den eksotiske villa og dermed også 'Ex on the Beach' lige inden sæsonafslutningen, da tabletten sendte Jamie, Silvia, Katrine og Sarah Amalie på flyet til Danmark.

LÆS OGSÅ: ‘EOTB’-par afslører familieforøgelse: Det kom ret pludseligt

Især Jamie var vred over, at han kun fik få dage i villaen, da det ikke stemte overens med de løfter, han havde fået af produktionen hjemmefra. Men nu løfter Sarah Amalie sløret for, hvorfor det netop var dem, der blev sendt hjem.

- Jeg tror, jeg røg ud, fordi vi var meget opdelte inde i villaen, jeg hang mest med Frederik, Mark og Jamie. Det er lidt svært at komme ind i slutningen, og alle kender hinanden i forvejen, plus man ved, det snart er slut. Så det var bare det nemmeste at slutte sig til dem, man kendte i forvejen hjemmefra. Jeg tror helt klart, det havde været noget andet hvis jeg var kommet ind fra start eller midt i programmet, så vidste man, at man havde længere tid med folk derinde, eller hvis der ikke havde været ligeså mange hjemme fra Danmark, som man kendte, det var lidt som at være på ferie med sine venner, forklarer Sarah Amalie og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Jamie raser: 'Ex on the Beach' er et skodprogram

- Det var så hyggeligt, og jeg vil ikke bytte det for noget andet! Jeg er heldigvis begyndt at snakke rigtig godt med alle de andre, efter vi er kommet hjem, vi snakkede også godt inde i villaen, men jeg knytter mig ikke bare sådan til folk på kort tid, derfor var jeg glade for, at Mark og Frederik var der.

LÆS OGSÅ: Sarah Amalie efter sex med Frederik: Jeg vidste, det ville ske

Af og til er folk blevet sendt ud af tablettens frygtede pling, fordi de var for kedelige, men det var ikke tilfældet for Sarah Amalie.

- Jeg har sex hver dag derinde og også flere gange om dagen, så kedelig var jeg sgu ikke og nok heller ikke derfor, jeg blev sendt hjem - tror de sgu splittede vores lille gruppe ad på en eller anden måde, og så måtte mig og Jamie hjem, da Frederik og Mark er nogle af de største personligheder i programmet og har været der fra start, så selvfølgelig skulle de ikke hjem, understreger hun.

LÆS OGSÅ: Jamie afslører: Min kæreste var ikke fan af mig i ‘Love Island’