Sara Blædel midt i succesen: Jeg har fundet ro
Bestseller-forfatteren har droppet jagten på den næste store bogsucces.
Det er to år siden, Sara Blædel, 56, flyttede hjem igen efter 18 måneder i USA, men først nu er hun virkelig landet. Midt i livet har bestseller-forfatteren endelig fundet en ro, der er meget mere tiltalende end den forførende jagt på endnu mere succes, der nærmest har været hverdag, siden hendes første krimi udkom i 2004.
- Det er sket stille og roligt, efter jeg er kommet hjem fra New York. Jeg behøver ikke at skulle alt muligt. Jeg skal gøre de ting, der er rare for mig. Jeg udkommer i mange lande og er rejst rigtig meget rundt, og det er der jo også sat en naturlig stopper for nu på grund af Covid-krisen, men allerede inden var jeg nået til den erkendelse, at det ikke længere var nødvendigt for mig. Der er dage, hvor jeg bare godt kan tulle rundt, gå med min hund og se mine venner, fortæller Sara, som splitter sin tid mellem huset i Hornbæk og sin lejlighed i København.
LÆS OGSÅ: Myndighederne: Sandra er ikke i stand til at have ansvar for begge børn