Richard fra 'Robinson Ekspeditionen'. (Foto: TV3)
Richard fra 'Robinson Ekspeditionen'. (Foto: TV3)

Husker du 'Robinson'-Richards bagholdsangreb? Nu sætter han ord på

Richard oplevelse i 2016 et bagholdsangreb i 'Robinson', hvor han troede, at han havde fuldstændig styr på alliancerne.

Richard medvirkede i 'Robinson Ekspeditionen' i 2016, og i det afsnit, hvor holdene lægges sammen, forsøger Richard og hans allierede at lave det ondeste bagholdsangreb til ørådet, men sådan skulle det ikke gå. I stedet var det Richard selv, der blev udset for angrebet og måbende måtte se til, mens Jakob Kjeldbjerg tog den ene stemme efter den anden på ham op af urnen.

- Det havde jeg slet ikke set komme. Jeg havde det slet ikke på fornemmelsen. Som man kunne se, så havde jeg selv forsøgt at lave et bagholdsangreb, men det ramte mig da i den grad som en boomerang, fortæller Richard dengang til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ALDRIG VIST FØR! Produktionen bag 'Robinson': Sådan gør vi, når deltagerne bliver kedelige

I dag fire år efter sætter han igen ord på oplevelsen i 'Robinson'-programmet 'Planken ud', som er afløser for årets 'Robinson'-program. I 'Planken ud', ser tidligere deltagere tilbage på ekspeditionerne, og her bliver Richard konfronteret med det bagholdsangreb, der endte med at blive et angreb mod ham selv.

- Det her er en sindssyg følelse, og jeg kan mærke, hvordan det løber ned ad ryggen, når jeg ser det her klip, fordi det er så vildt. Når man kommer ned på denne her ø, er dagene som uger, nætterne er din værste fjende, og man kommer ind i en ny virkelighed, og det sidste, man vil, er at komme ud af den her boble, fortæller Richard og fortsætter:

LÆS OGSÅ: WOW! Derfor blev denne konkurrence forbudt i 'Robinson'

- Så på det her tidspunkt, hvor jeg er overbevist om, at vi skal have en anden deltager ud, så viser det sig, at mit bagholdsangreb er blevet til et dobbelt bagholdsangreb. Det var en følelse af frustration og afmagt, men også overraskelse.

Se klippet herunder, hvor Richard sætter ord på oplevelsen, og se hele afsnittet på Viaplay.

LÆS OGSÅ: Deltagerne har talt: Derfor er 'Robinson' federe end 'Paradise'