Der er lange udsigter til en afgørelse på den arvestrid, der blev udløst efter prins Richards død for snart tre år siden. Richard og prinsesse Benediktes søn, prins Gustav, 51, arvede Berleburg Slot og alle jord- og skovbesiddelserne, der har en anslået værdi på næsten fire milliarder kroner.
LÆS OGSÅ: Silas og Nicolai: Kærligheden startede for ti år siden
Men 77-årige prins Ludwig-Ferdinand, der er Gustavs grandonkel i andet led, mente at være den retsmæssige arving og stævnede derfor Gustav. I første omgang fik prins Gustav medhold, men Ludwig-Ferdinand ankede med det samme sagen. I testamentet, der blev skrevet af prins Richards far, prins Gustav-Albrecht, i 1943, var det stipuleret, at Richard ikke var arving, men blot skulle administrere slottet, der i stedet skulle arves af den søn, som faren regnede med, at prins Richard ville få.
Gustav-Albrecht deltog i 2. Verdenskrig og blev meldt savnet ved Østfronten i 1944. Men først i 1969 blev han erklæret død. Hans sidste vilje er blevet omtalt som et nazi-testamente, fordi arvingen skulle opfylde en række betingelser, der var i tråd med nazisternes ideologi om den overlegne, nordiske race. For at være en værdig arving skulle prins Gustav gifte sig med en adelig, protestantisk kvinde af arisk afstamning.
LÆS OGSÅ: De kongelige tvillinger er bedste venner
Sagen kan trække endnu mere ud
Den bizarre arvesag arbejder sig nu langsomt gennem det tyske retssystem. Første afgørelse faldt i marts sidste år i den lokale Landbrugsret i Bad Berleburg. Prins Ludwig-Ferdinand hævdede her, at prins Gustav lever i et ægteskabslignende forhold med den amerikanske forfatter Carina Axelsson, 51, og at Gustav derfor ikke opfylder testamentets betingelser.
I retten argumenterede prins Gustavs advokater dels for, at testamentets krav ikke var retsgyldige og dels, at prins Gustavs forhold til Axelsson ikke kunne kaldes ægteskabslignende.
– Prins Ludwig Ferdinand påberåber en passus i testamentet om, at hustruen til arvingen skal være af adel slægt og opfylde betingelserne for optagelse i det tyske adelsselskab fra nationalsocialismens tid. For prins Gustav er det indlysende, at sådanne idéer ikke længere har hverken juridisk ellermoralsk grundlag og derfor ikke kan bruges til at kræve arveret. Prins Gustav er ikke gift eller lever i ægteskabslignende forhold, som det hævdes af modparten, lød det fra prins Gustavs advokat.
LÆS OGSÅ: Efter vanvidsprogram: Nu trækker Mary stikket
Retten gav prins Gustav medhold og lænede sig i afgørelsen op ad en lignende sag fra den tyske Forfatningsdomstol, der i 2004 kendte et næsten identisk testamente fra nazitiden ugyldigt.
Prins Ludwig-Ferdinand var ikke overraskende uenig og ankede derfor til delstaten Nordrhein-Westfalens Appelret. Her er det indledende retsmøde netop blevet berammet til 9. juli. Ifølge en talsmand fra retten skal parterne dog ikke regne med en hurtig afgørelse ligesom der efterfølgende er mulighed for endnu en anke, og dermed risiko for at den bizarre arvestrid kan trække ud i årevis.
LÆS OGSÅ: Kongehusets snedige finte: Joachim og Maries hemmelige liv i Paris
