Mathias og Caroline i 'Ex on the Beach'. (Foto: Janus Nielsen)

Realitypar har taget en stor beslutning

Mathias og Caroline har taget et stort skridt i deres forhold.

I sidste afsnit af 'Ex on the Beach' kunne man se Mathias Severinsen falde på knæ for Caroline Godrim og spørge hende, om de ikke skulle være kærester. Hun svarede hurtigt ja, og de to har været sammen lige siden. Hjemme i Danmark boede de dog ikke sammen, og det var svært at undvære hinanden, så nu tager parret et stort skridt sammen.

- Så fik vi endelig skrevet under og flytter til Herning på en gård i starten af december, så jeg kan få min træningsstald med. Vi lejer et helt hus på 130 kvadratmeter, men der er to store huse på gården, hvor der også bor et kærestepar i det andet, fortæller Caroline og fortsætter:

- Vi søgte i hele Midtjylland, da der ikke er noget der binder os. Vi fandt det helt perfekte sted, syntes vi i hvertfald, og derfor blev det Herning.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefrue’ og mor til tre: Jeg kan blive gravid når som helst

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor man kan høre Carolines dom over Mathias i sengen - og også høre om Mathias voldsomme forløsning, da han kom.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: Nu er det slut for Kasper og Michelle

Flytningen er dog ikke uden konsekvenser for Caroline, som i et halvt år har været selvstændig med firmaet Kids Value i Ebeltoft, hvor hun har solgt brugt børnetøj for folk, som så har kunnet leje en stand, men det er slut nu.

- Jeg har lukket mit firma og er i gang med at søge job i tøjbutikker, da jeg har stået i tøjbutik, siden jeg var 13. Og så har jeg selvfølgelig min Instagram og træningsstald med islandske heste ved siden af. Mathias fortsætter sit HA-studie i Aalborg og er færdig til sommer, fortæller Caroline.

Parret glæder sig til at flytte sammen, og de lover alle deres følgere en housetour, når de er rigtig på plads i det nye hus. Med 130 kvadratmeter er der også god plads til de børn, som Caroline gerne vil have indenfor en overskuelig fremtid, så det bliver spændende at følge, om børn følger med huset for det hotte par.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par har endelig sex: Det var nederen

LÆS OGSÅ: CHOK: Politiundersøgelse fik TV3 til at droppe ‘Paradise’-program