Jackie: Jeg kan blive gravid når som helst

'Forsidefruerne'-stjernen vil gerne være mor igen, men hun ville ønske, hun kunne slippe for graviditeten.

Tilbage i januar afslørede Jackie Navarro over for Realityportalen, at hun havde besluttet at blive skilt fra sin mand, Niels, som hun havde været gift med i syv og et halvt år. Kort efter kunne den forelskede 'Forsidefrue' afsløre, at hun havde genfundet kærligheden, for mens skilsmissen var ved at gå endeligt igennem, faldt hun pladask for 32-årige Rasmus Møller.

Allerede dengang fortalte Jackie, at parret talte om at få børn sammen i fremtiden, og det er stadig planen. Det fortæller 'Forsidefruen', der glæder sig til at blive mor igen, men meget gerne vil springe de ni måneder som gravid over.

- Jeg har jo lovet Rasmus, at vi skal have børn sammen, selv om jeg egentlig tænker, at jeg ikke gider igennem endnu en graviditet. Jeg vil gerne have barnet, men jeg gider ikke være gravid. Men det er man jo nødt til. Det er ikke sjovt at være gravid. Jeg har godt nok nemt ved det, men det gør pisse-ondt at føde, siger Jackie med et grin til Realityportalen og fortæller, at hun udover lidt lattergas har gennemført alle tre fødsler helt naturligt.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Nu er sagen mellem Mai Manniche og Cengiz afsluttet

CHOK: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne afbryder forlovelsen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Princess Natascha fortælle, at hun ikke er enig med lægerne i, at rygning under graviditet er så skadeligt

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Hun afløser Sarah Louise i ‘Forsidefruer’

LÆS OGSÅ: Sarah Louise bekræfter: Dropper ‘Forsidefruer’ – men får nyt program

"Det sker, når det sker"

Faktisk kan det ske når som helst, at der kommer et ekstra familiemedlen hos Jackie og Rasmus.

- Det sker, når det sker. Det er ikke sådan, at vi prøver, men vi lader det komme, hvis det kommer. Men vi prøver heller ikke på at undgå det. Det kan ske når som helst. Det er ret vildt. Fire børn. Det er mange, og jeg havde slet ikke troet, at jeg skulle have så mange børn. Men jeg er jo kun 31, så der er masser af tid endnu, siger Jackie, der fortæller, at der heller ikke skal gå for lang tid, før familien får et ekstra medlem.

- Jeg tænker, at man ikke kan overskue at starte helt forfra igen, hvis man venter, til børnene er store nok, og man er kommet over den babyfase. Jeg har jo stadig en på tre år, der er lidt babyagtig. Det kan jeg slet ikke overskue. Så vil jeg meget hellere bare tage det hele nu. Så er man også stadig lidt ung, når børnene flytter hjemme fra, og man kan nå en masse.

Om det bliver til mere end én graviditet for Jackie og Rasmus, vides naturligvis ikke. Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på det.

- Nej, det håber jeg ikke. Ej, men fire børn er altså mange børn, griner Jackie.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-Jackie forklarer: Derfor er vi flyttet tilbage til Danmark

LÆS OGSÅ: CHOK: Politiundersøgelse fik TV3 til at droppe ‘Paradise’-program

"Han bliver en god far"

Selv om Jackie langt fra glæder sig til graviditeten, så glæder hun sig til, at den engang er overstået, og hun står med en baby i armene. Og hun er slet ikke i tvivl om, at kæresten kommer til at klare jobbet som far rigtig godt.

- Jeg vil gerne se en lille version af Rasmus. Han bliver også en rigtig god far. Han er allerede en god papfar, og han har taget faderrollen til sig. Børnene putter sig ind til ham under dynerne. Han er også sjov, og han leger med dem og spiller bold. Han er meget aktiv. Han fortæller dem også godnathistorier, og der kan godt nogle gange gå en time, og når jeg så kigger ind, så er han stadig i gang med sin historie og lever sig helt ind i det.

- Han er også god til at sætte regler, og det er også rigtig vigtigt for børn. Det har han allerede gjort, fra vi mødte hinanden, hvor han sagde, at hvis de skal respektere ham som papfar, så kan han ikke bare sætte sig tilbage og være ligeglad. Hvis børnene gør noget forkert, så siger han det selvfølgelig også, at det må de ikke., forklarer Jackie.

Du kan følge med i livet hos Jackie, når der hver torsdag klokken 20:00 sendes et nyt afsnit af 'Forsidefruer' på TV3.

LÆS OGSÅ: Derfor er Karsten Ree slet ikke med i den nye sæson af ‘Forsidefruer’

LÆS OGSÅ: Sarah Louise efter modvind: Derfor er jeg stadig med i ‘Forsidefruer’