Realityhunk løsladt fra fængsel: Nu skal han være far
Den amerikanske realitystjerne er blevet løsladt, og sammen med konen kaster han sig nu direkte ud i en familieforøgelse,
Mike ‘The Situation’ Sorrentino er en fri mand. Torsdag blev han løsladt fra fængsel, efter han havde afsonet den dom, han i oktober sidste år fik. Her blev han idømt otte måneders fængsel for skatteunddragelse og dokumentfalsk.
Mellem dommen og afsoningen blev han gift med Lauren Pesce, som han tidligere i 2018 friede til. Efterfølgende meldte han sig til afsoning, men nu er 'Jersey Shore'-stjernen er igen en fri mand. Det bekræfter parret over for TMZ, hvor de også afslører, at der er familieforøgelse på vej, hvis alt går vel.
LÆS OGSÅ: CHOK: Reality-babe har fået mindre bryster
- Vi er lykkelige over, at vi endelig har afsluttet dette kapitel i vores liv. Tak til vores familie, venner og fans for den store kærlighed og støtte i denne tid. Det bragte os ro og trøst, siger parret og fortsætter:
- Nu ser vi frem til at fortsætte vores liv som mand og kone - og arbejde på baby-situations, lyder det med henvisning til Mike Sorrentinos kaldenavn i 'Jersey Shore', ‘The Situation’.
Optagelserne til den tredje sæson af 'Jersey Shore: Family Vacation' er i fuld gang, og mon ikke hans første tid i friheden bliver dækket i løbet af den sæson.
LÆS OGSÅ: WOW! Sådan tjente Kim Kardashian 13,5 millioner kroner på få minutter