Realitystjerne skal i fængsel - men først skal han giftes

Realitystjernen skal tilbringe otte måneder bag tremmer.

Mike ‘The Situation’ Sorrentino er endt i en situation, han ikke bare lige kan forsøge at charmere sig ud af. Fredag blev han nemlig idømt otte måneders fængsel for skatteunddragelse, som 'Jersey Shore'-stjernen tidligere i år havde erklæret sig skyldig i sammen med sin bror. Det skriver flere amerikanske medier - heriblandt PEOPLE og TMZ.

Brødreparret blev i 2014 tiltalt for ikke at have betalt skat af hele deres indkomst mellem 2010 og 2012, hvor der gik $8,9 millioner – omkring 54 millioner kroner – ind på kontoen, og siden blev de også anklaget for flere ting – blandt andet dokumentfalsk. Hans bror, Marc, fik to års fængsel.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

LÆS OGSÅ: Så vildt bor hun: ‘Jersey Shore’-stjerne sælger millionvilla

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Don Ø fortælle om sin fængselsstraf.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Jersey Shore’-stjerne skal giftes

LÆS OGSÅ: CHOK: Populært realitypar skal skilles

Mike Sorrentinos advokat gik efter en betinget dom til realitystjernen, da han angiveligt kun havde en mindre rolle i skatteunddragelsen, og fordi han længe har kæmpet en hård kamp mod sin afhængighed af stoffer og alkohol og nu har været clean i 34 måneder. Anklagemyndigheden gik efter 14 måneders fængsel til ham for at statuere et eksempel, og fordi hans misbrug ikke gjorde ham ude af stand til at stoppe svindlen.

- Vi er skuffede. Vi gik efter en betinget dom, vi håbede på en betinget dom, og vi fortjente en betinget dom. Dommeren havde helt sikkert ret til at gøre, som hun gjorde, og hun gav sine grunde for dommen. Det er altid en trist dag, når en skal i fængsel, men i en situation som denne, hvor Mike Sorrentino har ændret sit liv til det bedre og yder en stor indsats - ikke bare for sig selv, men for hele samfundet - og nu vil den proces blive afbrudt, sagde advokaten, Henry Klingeman, efter dommen.

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Keeping Up With the Kardashian’-stjerner skal skilles

LÆS OGSÅ: Vilde krav fra Kris Jenner: Dét skriver Kardashian-kæresterne under på

Giftes før fængsel

Ifølge advokaten skal Mike ‘The Situation’ Sorrentino melde sig til afsoning i løbet af de næste 30 til 60 dage, og det giver ham tid til at gifte sig med Lauren Pesce, som han tidligere i år friede til. De to siger ja til hinanden næste måned.

- Uanset hvad der sker, så vil han ikke blive indkaldt til afsoning før et stykke tid efter brylluppet, fortalte advokaten efter dommen.

Mike ‘The Situation’ Sorrentino vendte tidligere i år tilbage til skærmen i en ny omgang af 'Jersey Shore' sammen med flere andre af de originale deltagere. Næste år kommer der en sæson to af 'Jersey Shore: Family Vacation', hvor parrets bryllup blandt andet bliver vist. Spørgsmålet er så, hvor meget mere realitydeltageren kommer til at medvirke på grund af fængselsstraffen.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise bekræfter: Dropper ‘Forsidefruer’ – men får nyt program

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Hun afløser Sarah Louise i ‘Forsidefruer’