Vil du være med i 'Klovn'?

Hvis du har haft en drøm om at være med i den populære serie 'Klovn', så er det med at slå til nu!

I midt januar kunne HER&NU afsløre, at der var en ottende sæson på vej af den populære TV2-serie 'Klovn', hvor Frank Hvam og Casper Christensen spiller tåkrummende versioner af dem selv.

Men nu kan du også være med i pinagtighederne!

LÆS OGSÅ: Lars Løkke fortryder: Sagde nej til rolle i 'Klovn'

Det kræver bare, at du er en familiefar på omtrent de 35-45 år, og at du så har to børn på omtrent de 6-9 år, der også har lyst til at være med i løjerne. Og så falder der altså et gavekort på 350 kroner til jer hver som tak for indsatsen.

Så hvis du kan møde op i Københavnsområdet torsdag d. 11. marts og er klar på, at det kan blive ud på natten, før du og dine unger er færdige med optagelserne, så skal du da bare ansøge om at være med HER

Frank Hvam og Casper Christensen i 'Klovn - The Final' (Foto: Per Arnesen)

LÆS OGSÅ: Mia Lyhne vil gerne videre: Færdig med 'Klovn'

Sidste chance

Den ottende sæson af 'Klovn' får premiere til sommer på TV2 Play og kommer til at bestå af otte afsnit.

Udover måske dig på rollelisten, så byder sæsonen også på gamle kendinge som selvfølgelig Frank og Casper, der er blevet ældre (og af den grund ikke mere modne) og andre populære skikkelser som Franks nevø Bo og Caspers nye kone Fnug.

Frank Hvam og Marcus, der spillede rollen som Bo i 'Klovn The Movie' (Foto: Per Arnesen / Nordisk Film)

LÆS OGSÅ: Se de pinlige minder: 'Klovn' er tilbage

Og det er altså med at slå til, hvis du vil nå at blive en del af 'Klovn'-universet, for med den tredje film 'Klovn - The Final' og nu ottende sæson, så regner de to skabere Frank og Casper med at få rundet 'Klovn' af for alvor.

- Med en sæson 8 er vi også stille og roligt gået i gang med at lukke serieuniverset. Vi satser på at gøre det med manér, fortalte Frank, da den nye sæson blev offentliggjort.

LÆS OGSÅ: 'Løvens Hule'-stjerne springer ud som skuespiller i 'Klovn'