Lars Løkke fortryder: Sagde nej til rolle i 'Klovn the Final' - Her & Nu

Lars Løkke fortryder: Sagde nej til rolle i 'Klovn the Final'

Tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke ærgrer sig over, at han ikke greb chancen, da han havde den.

Af Caroline Grønne Wigdal - 25. januar 2020 kl. 12:55

Den 31. august trak Lars Løkke sig fra posten som Venstres formand, og dermed blev der plads til at ryste posen og vælge et nyt spor i livet.
Det spor kunne for Lars Løkke meget vel føre til en skuespilkarriere, for de garvede skuespillere og komikere Casper Christensen og Frank Hvam gjorde tilbage i foråret 2019 et forsøg på at headhunte ham til en rolle i deres nyeste ‘Klovn’-film. Tilbuddet om at medvirke i en film åbner den tidligere formand op om i de nye afsnit af Talk Towns podcastserie ’Lund & Løkke’.
LÆS OGSÅ: Linse afslører: Derfor sælger jeg huset 
Her fortæller Lars Løkke også om, at han for kort tid siden mødte komikerparret Casper Christensen og Frank Hvam tilfældigt på gaden, og han kom i tanke om, at han tidligere var inviteret til at spille en scene i deres nye film. Han sagde dog nej, for tidspunktet var lige omkring valget.

Derfor fortryder Løkke sit valg

Men nu, hvor der pludselig er mere luft i kalenderen, giver den tidligere statsminister udtryk for, at han fortryder fravalget. Måske skulle han alligevel have presset en filmrolle ind i sit travle valgprogram.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-fyr afslører fortid med Sofie Linde
Det var dog også handlingen i filmen, der medvirkede til, at Lars Løkke sagde nej.
– Det handlede om et eller andet med et herreselskab, som kom hjem fra Island, hvor de havde været på bordel. Jeg tænkte: Det er måske lige karl-smart nok. Men da jeg så snakkede med dem, tænkte jeg, at det kunne jeg godt have gjort i dag, det kunne have været sjovt. Jeg er i sådan en frigørelsesproces, hvor jeg kan lave skæve, skægge ting. Måske er det mine sabbatmåneder, og jeg siger: ”Hallo, slip den lidt,” så må vi se, hvad resten af livet bringer, udtaler Lars Løkke til ALT.dk.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne: Derfor stopper jeg 
Den tredje film i rækken hedder ‘Klovn the Final’ og er er instrueret af Mikkel Nørgaard. Her medvirker kendte danskere som Nikolaj Jacobsen, Mick Øgendahl, Mads Brügger og Mikael Bertelsen. Havde Lars Løkke takket ja til rollen, ville også han være at finde på filmlærred i de danske biografer, når filmen har premiere den 30. januar.
Som det fremgår af titlen, er det den absolut sidste film i rækken, og derfor er chancen for at medvirke i en ‘Klovn’-film altså desværre ikke en chance, Lars Løkke får igen.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører stor nyhed