Se alle de nye par i 'Jaget vildt'
Otte kendte danskere er igen klar til den ultimative udgave af politi og røvere.
’Jaget vildt’ er tilbage, og otte kendte danskere er klar til den ultimative udgave af politi og røvere. I 10 dage skal de holde sig skjult, mens nogle af landets mest erfarne efterforskere jagter dem. Ingen ved hvad slutmålet er, de ved kun, at de er jaget vildt.
De fire hold består i denne sæson af bokser Mikkel Kessler og bordtennisspiller Michael Maze, tv-værterne Thomas Skov og Emil Thorup, YouTuberne Morten og Hanne Münster samt tv-vært Mille Gori og sanger og skuespiller Micky Skeel. Parvis skal de se, om de kan udmanøvrere det erfarne hold efterforskere, der hele tiden er lige i hælene på dem.
LÆS OGSÅ: Camilla Ottesen om ‘Fangerne på fortet’-deltager: Endelig sagde hun ja
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Camilla Ottesen fortæller om 'Boligkøb i blinde'.
LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne afslører utroskab
Efterforskerne har alle flere års erfaring fra dansk politi og har deltaget i adskillige menneskejagter. Til deres rådighed har de tre jagthold, der følger alle spor Danmark rundt i jagten på de fire par. Derudover får de alverdens overvågningsredskaber, som politi i både Danmark og udlandet bruger, når de skal lede efter nogle af jordens mest eftersøgte kriminelle.
Der er kæmpe forskel på, hvordan parrene griber flugten an. Kessler griner af Mazes paranoia, men smilene forstummer hurtigt, da de skal stikke af med en efterforsker i hælene. Morten og Hanne prøver at snøre efterforskerne, men får i stedet ledt dem helt tæt på. Thomas og Emil prøver at flygte så mageligt som muligt, men må alligevel overnatte i et telt på en strand, og Mille og Micky prøver at stikke af i Diana Ross’ gamle limousine.
LÆS OGSÅ: Mette Blomsterberg skal skilles: Det er ulykkeligt for os begge
Det bliver hæsblæsende 10 dage, hvor både parrene og efterforskerne skal holde sig på tåspidserne fra morgen til aften. Alle med samme mål om at nå frem som de første til den ukendte slutdestination og dermed kunne erklære sig som de bedste til at være ’Jaget vildt’.
'Jaget vildt' har premiere den 11. november på discovery+ og Kanal 5.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Peters svære tid: Var ved at miste det hele