'Robinson'-Peters svære tid: Var ved at miste det hele

Peter stod til at miste både hus og job, og så tilmeldte han sig 'Robinson'.

Peter Larsen er lige nu aktuel i årets 'Robinson Ekspedition', der ifølge Peter har været den vildeste oplevelse, men inden Peter tog afsted til Den Dominikanske Republik var hans liv ikke en optur.

- Jeg var parat til at miste det hele derhjemme, jeg kunne ikke komme af med mit hus, som var sat til salg, så det var tæt på at komme op tvang. Samtidig var jeg ved at miste min forretning på grund af Corona. Jeg var ved at miste det hele, fortæller Peter til HER&NU.

LÆS OGSÅ: WHAT! Svensson indlagt efter ‘Robinson’-exit

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Peter fortæller om 'Robinson'. 

LÆS OGSÅ: Frederik afslører nye ‘Robinson’-hemmeligheder: Produktionen var ikke glad

Peter har de seneste 13 år ejet et fitnesscenter i Vejle og grundet Corona var hans forretning ved at knække.

- Det er svært at køre en økonomi med nedlukning og 50 ansatte, selvom der var hjælpepakker, som jeg måtte vente rigtig længe på. Heldigvis havde jeg nogle fantastiske folk inde over, der har hjulpet forretningen i gang igen, fortæller Peter videre.

LÆS OGSÅ: Cecilie taler ud om vild fødsel: Fuld Christopher og ved at føde i taxa

Med en forretning, der er ved at dreje nøglen om, og med et hus tæt på tvang, så er det ikke nemt for selv den største fighter.

- Jeg blev skilt for nogle år siden og stod alene med et meget stort hus, som vi havde smidt mange penge i, og vi kunne ikke få det for det, som der var blevet smidt i det. Så jeg var ved at være presset, fortæller Peter og fortsætter:

- Men jeg fik huset solgt, og jeg fik solgt en del af min forretning, og det skete kort tid inden, jeg tog afsted på ekspeditionen.

LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler afslører kønnet

Det var Peters ene søn, der overbeviste ham om, at 'Robinson' ville være godt for ham i den svære tid.

- Det har været den fedeste oplevelse, og det har nærmest været en terapi for mig at være med, fortæller Peter, der i dag bor midt på gågaden i Vejle.

- Jeg har fundet en ro. Jeg har en forretning, der forhåbentlig kommer op og køre med mine to nye partnere, og så skal jeg have indrettet den lejlighed, jeg knap nok nåede at indrette, før jeg tog afsted. Jeg føler virkelig en ro, jeg ikke har følt i mange år, slutter Peter.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Ralf afslører: Holdt indlæggelse hemmelig for familien