Landmand Emil afslører: Jeg gik til eksamen i pigernes breve
Emil var nervøs inden sine fem speeddates, så han forberedte sig rigtig godt.
Emil Bay Mortensen på 26 år fra 'Landmand søger kærlighed' var meget nervøs inden sine speeddates med de fem udvalgte, hvilket man også kan se i det første program, der blev vist den 17. august på TV 2, og som stadig kan ses på TV 2 Play.
For at mindske nervøsiteten havde Emil gjort meget for at forberede de fem dates.
LÆS OGSÅ: Ærlige Mathilde: Jeg bryder mig ikke om min stemme
- Når det nu skulle på tv, så ville jeg gerne undgå den akavede stilhed. Så jeg havde dagen før min veninde på besøg. Jeg havde læst de fem breve rigtig grundigt, og så lavede vi eksamen i de breve, så jeg kunne nærmest brevene i hovedet, afslører Emil og fortsætter:
- Så fandt vi sammen på nogle spørgsmål ud fra indhold i brevene og hvad, der manglede i brevene. Så jeg var klar, hvis pigerne ikke sagde noget.
LÆS OGSÅ: Ny kvindelig landmand: Jeg er færdig med fuck-boys
Emil havde dog ikke behøvet at forberede sig så grundigt.
- Jeg synes, det virkede ret godt, men pigerne var også gode, så snakken kørte rigtig godt. Det gik over forventning, og det hjalp, jeg havde terpet det så godt, fortæller Emil, der ikke er med i programmet for sjov.
- Jeg er selvfølgelig med for oplevelsen, men også for at det skal ende godt med kærligheden, slår den unge landmand fast.
LÆS OGSÅ: Gustav planlægger: Jeg vil være far
LÆS OGSÅ: 'Den store bagedyst'-stjerne med i 'Vild med dans'