'Landmand'-Christian afslører ny kæreste

Christian fandt selv lykken.

Landmand Christian Frigaard fra TV 2-programmet 'Landmand søger kærlighed' fortæller i dagens afsnit åbent og ærligt, hvorfor han ikke gennemførte programmet og tog på romantisk weekend med 27-årige Lea Madsen, som han ellers så ud til at have et godt øje til.

I programmet fortæller Christian til Lene Beier, at han ser en pige, som han har kendt længe, og til HER&NU afslører Christian, at de to i dag er blevet kærester. Christian er endnu ikke klar til at offentliggøre sin nye kærestes navn, men han kan fortælle, at hun er studerende og bor lidt nord for Fårup, og så er hun blevet bedste venner med Christians hund Zeus.

LÆS OGSÅ: Allan og Morten fra ‘Landmand søger kærlighed’ er rykket til storbyen

– Skal min kæreste ud at ryge sent, så går Zeus ikke mere end to meter væk fra hende. Han cirkulerer rundt, til hun går ind igen. Og det er da rart, at hvis der er en rumsteren udenfor, ved f.eks. maskinhuset, at kunne tage hunden med ud og vide, hvordan han reagerer. Jeg ved jo, at jeg kan kalde ham på plads, forklarer Christian, der i programmet har fortalt, at han kun kan få en kæreste, der accepterer hunden Zeus.

LÆS OGSÅ: Emil afslører: Sådan er mit forhold til Melissa i dag

– Når du møder ham, hvor jeg er hjemme, og det er lyst, er han den venligste hund. Han er bare glad og en lightudgave af Fedtmule, han hopper rundt, og ørerne og halen ser ud som om de passer sig selv, siger Christian grinende.

– Zeus har altid været vant til at møde nye mennesker, og til traktortræk ved han godt, at han skal holde sig til ved pølsevognen. Han er generelt god til nye mennesker. Men er vi ude om natten, så er han på vagt, fortæller Christian om sin bedste ven.

LÆS OGSÅ: Cengiz måtte på politistationen inden ‘Fangerne på fortet’

Christian og hunden Zeus (Foto: Niels Henrik Dam)