Cengiz måtte på politistationen inden ‘Fangerne på fortet’

Det var i sidste øjeblik, da Cengiz skulle være med i 'Fangerne på fortet'.

'Bagedyst'-vennerne Ditte Julie Jensen og Tobias Hamann er på hold med Cengiz fra ‘Familien fra Bryggen’ i den nyeste sæson af 'Fangerne på fortet', men sådan fordelte holdene sig ikke til at starte med. Men som det ofte er sket det seneste halvandet år, så kom en Corona-smitte i vejen, og produktionen måtte indenfor kort tid have fat i en ny deltager, hvortil Cengiz blev spurgt i sidste time.

- Jeg fik et chok, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med igen, for jeg skulle afsted med det samme, og til at starte med tænkte jeg "det går sgu ikke", for der var for lidt tid. Men så tænkte jeg over oplevelsen, for jeg har jo været med før, så jeg vendte den lige med konen, fortæller Cengiz til HER&NU.

LÆS OGSÅ: WTF: Dværgene lagde an på Pia Kjærsgaard i 'Fangerne på fortet'

Se klippet herunder, hvor vært Joachim Boldsen fortæller om 'Fangerne på fortet'.

LÆS OGSÅ: Unikt indblik: Her opholder deltagerne sig efter ‘Robinson’

Stephanie sagde med det samme, at Cengiz skulle tage afsted, men så opstod der endnu en udfordring.

- Jeg skulle nå at ordne mit pas, for det holdt kun i to uger, og det var åbenbart ikke nok, for det skulle være gyldigt i tre måneder, så det var lidt stressende, fortæller Cengiz, der måtte forbi politistationen i lufthavnen for at få lavet et nødpas inden afrejse, men derfra flaskede alt sig.

- Da der var kommet ro på, og jeg kom til Frankrig, så var det fedt igen, afslører Cengiz, der endnu engang fik en fed oplevelse med 'Fangerne på fortet', hvor han fik prøvet nogle nye grænser af.

LÆS OGSÅ: 'Fangerne på fortet'-deltager i voldsom ulykke: Afvist på hospitalet

De to holdkammerater blev glade, da de hørte, at Cengiz havde sagt ja.

- Der gav vi high five, afslører Tobias og Ditte supplerer:

- Jeg vidste, han (Cengiz red.) havde været mega nice forrige år. Nu kender jeg jo ikke Cengiz, men jeg ved, han har ja-hatten på, og Tobias og jeg har selv en kæmpe ja-hat på, fortæller Ditte, der sammen med Tobias og Cengiz havde en fed oplevelse.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-deltagere er tilbage på skærmen

Se alle afsnit af 'Fangerne på fortet' på Viaplay.