Gunnvør afslører ny fyr
Gunnvør Virgarsdóttir Dalsgaard har igen fundet kærligheden.
Efter et langt og stormfuldt forhold med Oliver Bjerrehuus, er det ikke rigtig lykkes for Gunnvør Virgarsdóttir Dalsgaard at finde kærligheden igen. I 2020 sagde rygterne, at hun dannede par med Martin Jørgensen, der tidligere har været gift med grevinde Alexandra, men det blev aldrig rigtig bekræftet, før de gik hver til sit.
Og alenetiden har faktisk kun været godt for den 39-årige model, influencer og stjerne fra 'Forsidefruer', for så har hun haft tid og energi til at fokusere på at være mor til de tre børn, hun har sammen med Oliver: Hugo, Siga og Hanna.
LÆS OGSÅ: Tv-kendis har født og afslører navnet
- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg kom fra et meget turbulent forhold. Jeg ved, at det var rigtig vigtigt for mig lige at blive mig selv igen og finde ud af, hvad der er op og ned, og hvad der er vigtigt i livet, fortæller Gunnvør under et pressemøde for den nye sæson 'Forsidefruer', som får premiere den 27. januar.
Men nu er er hun efter flere år som single klar til igen at være to, mærker hun.
LÆS OGSÅ: Casper Berthelsen er tilbage på tv som 'Bachelor'
Vi ses fast
- Der er en, der er meget, meget sød, som jeg er glad for. Vi har kendt hinanden et stykke tid, og vi har en masse fælles venner, siger Gunnvør, der ikke husker, hvor hun præcist har mødt sin nye fyr henne.
Selvom de har kendt hinanden længe og ikke før har set hinanden på den måde, de gør nu, så kommer det ikke bag på hende, at de nu er begyndt at ses mere fast.
- Jeg vil sige, at det føles meget naturligt. Hvis der er noget, der kommer bag på mig, så er det det der med pludselig at være i en relation, som er så rar at være i. Lige pludselig at forstå, at det kan være så nemt. Det var så utrolig kompliceret det andet.
Gunnvør ønsker ikke at uddybe forholdet eller sætte navn på den heldige herre, som hun er begyndt at tilbringe meget tid sammen med.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-deltager taler ud: Min mor er årsag til min angst