Emil om sit fravalg: Det må ikke blive kedeligt
Emil var bange for, at Louise var for stille.
Emil Bay Mortensen på 26 år var i dagens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' på date med fire udvalgte piger i et escape room, hvor han fik rig mulighed for at se pigerne fra en anden side, end da han var på speeddate.
- Det var da udfordrende at date fire på én gang, men jeg var glad for, at jeg valgte escape room, så jeg selv var tvunget til at deltage, og de var tvunget til at deltage. Det var nok ikke det bedste sted at lære pigerne at kende personligt, men man kunne se, hvem der gjorde noget, og hvem der var mere tilbageholdende, fortæller Emil til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Populær landmand afslører: Skiftede to piger ud i sidste øjeblik
Emil ønsker at finde en pige, der kan holde samtalen kørende.
- Jeg er selv en mand af få ord, så jeg skal ikke have en, der ikke siger så meget, for så vil der ikke blive sagt meget i det forhold, griner Emil, der valgte Louise fra i dagens afsnit.
SE BILLEDERNE: Så vild var Amalies 30-års fest
- Det er en kombination af speeddaten og gruppedaten, hvor jeg igen må gå med min mavefornemmelse. Jeg tænkte over, hvem af de piger, der kunne passe bedst til mig, mine venner og familie. Louise var den mest stille af pigerne. Jeg kunne godt være nervøs for, om vi ville drukne lidt, når vi er til familiefester og sådan noget, fortæller Emil og uddyber:
- Når man har et fuldtidsarbejde og landbrug ved siden af, så går der meget arbejde i det, så det er meget rart, at der sker et eller andet, når man så endelig har fri, så det ikke bliver for kedeligt.
LÆS OGSÅ: Ibi Støving klar som vært i populært TV 2-program
Emil er godt tilfreds med de tre piger, han har tilbage i TV 2-programmet.
- Det er tre meget søde piger med gang i. Det var de tre piger, der gav det bedste indtryk, og de spurgte meget ind til mig. Det var dem, jeg så mest potentiale i, fortæller Emil.
LÆS OGSÅ: Jes Dorph-Petersen vender tilbage som vært