'Årgang 20'-Marias store dag: Møde med prinsesse Marie
Maria Brask Mainz har designet et smykke i samarbejde med smykkefirmaet Gade & Juul, som hun i dag viste til prinsesse Marie ved Landsforeningen Autismes 60 års jubilæum.
I dag er det 60 år siden, Landsforeningen Autisme blev stiftet, og det blev fejret med et stort jubilæum, hvor prinsesse Marie, der er protektor for foreningen, blandt andet kiggede forbi og holdt tale.
Men på dagen blev også et ganske særligt smykke præsenteret. Et smykke, som 'Årgang 20'-deltageren Maria Brask Mainz har været med til at designe til ære for autisme, da hun er mor til en søn med autisme.
- Det betyder rigtig meget for mig at kunne designe det her smykke, fordi vores søn har autisme, så at kunne hjælpe denne her forening, der gør alt, hvad de overhovedet kan, for at give forældre med børn med autisme bedre vilkår, er dejligt, fortæller Maria til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Marianne efter ‘Vild med dans’: Derfor blev jeg så rørt
Maria er især glad for, at der bliver talt mere om diagnosen, og at der kommer mere og mere fokus på autisme.
Både Maria og hendes mand Daniel er begge medlemmer af Landsforeningen Autisme.
- Det har været rart at være med andre, for vi kender jo ikke nogen, der har børn med autisme, så det har været rart at høre andres historie og kunne sammenligne med sig selv, fortæller Maria.
LÆS OGSÅ: CHOK: Søren Pape skal skilles!
Starter ny vuggestue
Maria fortæller ydermere, at deres søn Louie har det rigtig godt.
- Han skal starte i specialinstitution i næste måned, så der sker rigtig meget nu.
LÆS OGSÅ: Prinsesse Maries brutale oplevelse: Smertefuldt besøg
Maria er lige nu gravid med parrets andet barn, som bliver en pige.
Ved køb af Marias smykke til ære for Landsforeningen Autisme går 100 kroner til foreningen. Du finder smykket hos Gade & Juul.
Se Marias møde med prinsesse Marie øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-mor frustreret: Sønnens behov afvist