Princess afslører svar på faderskabstest: Han er far til Miso

Princess Natascha har endelig fået svar på Misos faderskabstest. Men resultatet har ikke fået den - nu beviste - biologiske far til at involvere sig i sønnens liv, så Natascha har opgivet at prøve mere.

Princess Natascha Ellen Linea Kaup blev mor for tredje gang, da hun den 4. januar i år fødte sønnen Miso. Princess har altid været overbevist om, at faren var den tidligere 'De unge mødre'-deltager David Bertelsen, men kort før fødslen fandt Natascha ud af, at David havde en anden familie og hverken ville have noget med hende eller sønnen at gøre.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: ‘Paradise’-vinder tog vild hævn

Derudover forlangte David også en faderskabstest som bevis på, at han virkelig var faren til Miso.

– Vi var sammen, og hun blev gravid. Der kører en faderskabssag, fordi graviditeten ikke hænger sammen med den periode, vi var sammen, hvor hun i øvrigt stadig var kærester med sin eks, fortalte David i september til Ude og Hjemme.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-far bliver hjemmegående

David Bertelsen har tidligere været med i 'De unge mødre' (Foto: Discovery Networks Danmark)
David Bertelsen har tidligere været med i 'De unge mødre' (Foto: Discovery Networks Danmark)

Han ER faren

Men nu er faderskabssagen endeligt afsluttet. Det afslører Princess Natascha til Realityportalen.

- Jeg havde ret. David er far til Miso. Det har jeg vidst altid, så det kom ikke bag på mig. Jeg ved ligesom godt selv, hvem jeg er sammen med, og hvem jeg ikke er sammen med, forklarer den unge mor.

LÆS OGSÅ: Gunnvør: Jeg er forelsket

Vil stadig ikke se ham

Princess Natascha fortæller, at hun straks efter modtagelsen af brevet med resultatet ringede til David, der heller ikke var synderlig overrasket over nyheden. Det har dog ikke ændret på, at David stadig ikke har set sin nu knap 1-årige søn.

- Det er jo godt nok at have svaret på det og ligesom kunne bevise, at jeg havde jo ret. Men det har ikke ændret noget. Selvom David godt ved, at han er faren nu, så kommer han jo hele tiden med syttentusinde undskyldninger for, hvorfor han ikke lige kan se ham, fortæller Princess og fortsætter:

- Det virker lidt tomt det hele. Han siger jo, at han gerne vil se Miso, men han viser ikke rigtigt interesse for ham alligevel.

Lille Miso er snart 1 år gammel, og han har aldrig set sin far (Foto: Privat).
Lille Miso er snart 1 år gammel, og han har aldrig set sin far (Foto: Privat).

LÆS OGSÅ: Fie Laursens nye fyr: Vi skal være sammen resten af livet

Dropper David

Princess har gennem hele Misos knap et år lange liv vedholdt at opdatere David om alt fra barnedåben til hans indlæggelser, og ikke mindst har hun skrevet til David hver gang, lille Miso har lært noget nyt, såsom at kravle og gå. Men her har David mest bare ignoreret de mange opdateringer.

- Jeg har ligesom lagt bolden ud, og han har ikke rigtigt vist interesse, så nu må han sejle i sin egen sø. Nu har jeg ligesom prøvet nok, synes jeg. Nu ved han ligesom godt, at jeg gerne vil have, at de har kontakt, og hvis han så ikke gider, så er det hans valg, jeg kan jo ikke tvinge ham til at ville sin søn, fortæller Princess.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager: Jeg har lyst til at brække mig over ham

Princess besluttede sig for endeligt at give op i jagten på at få David til at involvere sig i sin søns liv, da han stadig ikke viste noget engagement efter, at han fik bevist, at Miso var hans søn.

- Det har hele tiden været faderskabstesten, han har brugt som undskyldning for, at han ikke ville involvere sig i Misos liv. Det kunne jeg til dels godt følge ham i, hvis han tænkte, at det var en mulighed, at Miso ikke var hans. Men da han fik beviset, og han stadig var ligeglad, der gav jeg op, fortæller Princess.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Jeg føler mig endelig tryg

Derfor har hun også givet David klar besked.

- Jeg har sagt til ham, at han kan kontakte mig, når han gider ham, når han har tid og lyst og overskud til at se ham. Så må vi jo se, hvornår han gør det. Jeg gider ikke blive ved, forklarer den unge mor.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra David.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Ung mor har fået stor skønhedsoperation

LÆS OGSÅ: Ung mor svarer på rygter om utroskab: Livet kører ikke på skinner