Oliver efter 'X Factor'-exit: Jeg er lettet
Hvis ikke Remee havde sagt de ting, han sagde, så havde Oliver selv sagt fra.
Der var en hel del tårer i aftenens udgave af 'X Factor', hvor seere, deltagere og dommere måtte sige farvel til Sannes unge talent Oliver, der måtte forlade 'X Factor' fredag aften, efter at han for anden gang var i omsang - denne gang mod Anne Mette og Tomas.
Det var Remee, der i sidste ende traf beslutningen om, at Olivers 'X Factor'-eventyr skulle slutte, og Oliver har fuld forståelse for Remees beslutning.
- Jeg har fuld forståelse for Remees beslutning. Han kunne godt se på mig, at det var ikke sådan her, jeg ville have det. Jeg er total afklaret med det, og jeg er lettet. Hvis han ikke havde sagt noget, så havde jeg selv sagt noget. Jeg havde det på en helt anden måde, end jeg har haft det i løbet af ugen. Det er ikke sådan, jeg vil slå igennem med min musik, sagde Oliver umiddelbart efter showet.
LÆS OGSÅ: Sanne om første ‘X Factor’-liveshow: Det gjorde ondt i mig
Sanne afslørede allerede under bootcampen, at hun havde sine betænkeligheder ved at tage Oliver med videre. På daværende tidspunkt var Oliver overbevist om, at han sagtens kunne klare dét pres, man er under, når man er deltager i 'X Factor' - det har dog ændret sig siden.
- Det er kommet bag på mig, hvor hårdt det er. Det er meget hårdt mentalt, og det er en ubeskrivelig følelse. Du kan ikke snakke med andre, som ikke har været i det. Men det har været det fedeste, og jeg er glad for, at jeg er nået her til, og jeg er stolt af mig selv, siger han.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Anne Mette og Tomas: Vi har kæmpet med Blachman
Tårevædet omsang
Oliver var rørt i slutningen af sin omsang, og det var der en ganske særlig årsag til.
- Jeg kiggede over på de andre, der sad og græd. Jeg kiggede på min mor, min far og på Sanne. Det hele var bare så rørende. Jeg er stolt af, hvad jeg har leveret, og jeg er stolt af alle de andre. De er venner for livet, fortæller Oliver.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Sådan klarer Joakim det som ‘X Factor’-vært
Oliver ved allerede, hvad han nu skal bruge sin tid på, når nu 'X Factor'-eventyret er slut.
- Nu skal jeg tilbage i skole, så jeg kan færdiggøre min uddannelse. Så vil jeg lave en masse musik og ud at spille nogle steder og skrive en masse sange. I kommer til at se mig igen!
Tredje 'X Factor'-liveshow løber af stablen næste fredag klokken 20.00 på DR1.
LÆS OGSÅ: Linse om Bed & Breakfast: Didde blev pisse sur
LÆS OGSÅ: HER ER PRISEN: Dét koster det at bo hos Linse