WOW: Datter får vild Mor Jette tatovering
Jessica skal have lavet et portræt af sin mor på kroppen.
Der er ingen tvivl om, at Jessica og Mor-Jette har et helt specielt forhold, det stod klart, da de deltog i programmet 'Mig og min mor'. De to skønne kvinder gik blandt andet på ikonisk spøgelsesjagt, indtog Elvis' fødeland og blendede kage, efter Mor-Jette havde fået en gastric bypass operation.
LÆS OGSÅ: Orkan stopper 'Paradise'-optagelser
Efter længere tids overvejelser har Jessica nu besluttet sig for at forevige sin kærlighed til moren på sin krop.
- Jeg skal have tatoveret et portræt af min mor. Det er et portræt af min mor fra, da hun var omkring de 25 år. Jeg har tænkt over det længe, men har ikke fået taget en beslutning. Det har jeg så nu og jeg glæder mig, fortæller Jessica, som skal have lavet tatoveringen af Lucky fra Tattoo Art Gallery, og fortsætter:
- Jeg elsker det billede af min mor. Det er mit yndlingsbillede af hende. Tatoveringen er en hyldest til min mor, hun har gjort mig til den, jeg er.
LÆS OGSÅ: CHOK: Paradisoer beskyldt for tyveri i ‘Paradise Kollektivet’
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan følge Mor Jette, som skal ind og have lavet en tarmskylning:
LÆS OGSÅ: 'Mig og min mor'-stjerne indlagt: Pludselig kunne jeg ikke rejse mig
Tatoveringen skal sidde på ydersiden af Jessicas højre arm, hvor den skal fylde hele den nederste del af armen. Selvom hun har et helt særligt forhold til sin mor, så afviser hun dog ikke, at faren også kommer på kroppen på et tidspunkt.
- Det kunne sagtens tænkes. Jeg har bare tænkt over netop det her specifikke billede med min mor i flere år. Så jeg føler, at det skal være et helt specielt billede af ham også, hvis det var. Hvis det blev en realitet, så kunne jeg godt forestille mig, at det også skulle være et foto fra da han var yngre.
Allerede for fire år siden kunne man følge Mor Jette og Jessicas kærlighed til tatoveringer i programmet 'Mig og min mor', hvor de lagde sig under nålen sammen. Dengang fik Jessica lavet Snehvide med et skelethoved og en cupcake i hånden, mens Jette fik en pink skorpion med englevinger. Det bliver spændende at se, om Jette gengælder Jessicas portræt-tatovering.
SE BILLEDET: 'Mig og min mor'-Jessica og kæresten har fået kærligheds-tatoveringer
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Pernille jagter Nobelpris på pizzeria
LÆS OGSÅ: Amalie efter Peters kærlighedserklæring: Sådan er vores forhold nu