'True Love'-Nicolai åbner op om kræftforløb med store konsekvenser
Nu sætter Nicolai flere ord på, hvordan kræften har påvirket hans datingliv, og hvorfor han har valgt at fortælle om sit ellers private sygdomsforløb på tv.
I dagens afsnit af 'True Love' bliver alle kort lagt på bordet. Josefine har tidligere fortalt Realityportalen om, hvordan hun som 19-årig gik i tidlig overgangsalder og derfor blev barnløs, og nu blev det tid til, at hun fortalte det til sin partner Nicolai i programmet.
LÆS OGSÅ: UHH! Line Maria og David deler intimt billede
Det viser sig dog, at de to har flere ting til fælles, end de først gik og troede. For som 19-årig blev Nicolai også ramt sygdom, der gjorde ham steril. Han fik nemlig konstateret testikelkræft. Og det valgte han at dele med Josefine, efter hun havde åbnet op om sit sygdomsforløb.
- Da Josefine fortalte mig sin historie, blev jeg berørt af situationen og kunne 100% sætte mig ind i hendes sted. At blive ramt af den sygdom og så samtidig i så tidlig en alder, det er der ikke mange som kan relatere til, og derfor tænkte jeg, at hun har måtte stå med meget selv, fortæller Nicolai til Realityportalen og fortsætter:
- Jeg har jo stået lidt i samme situation, så selvom jeg var utrolig ked af det på Josefines vegne, så fandt jeg også en ro og accept i, at hun ville kunne forstå mig bedre og acceptere, at jeg heller ikke kunne få børn naturligt.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Her er de 10 første deltagere i ny sæson af 'Paradise'
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Nicolai er til snigpremiere på 'True Love'...
Svært at date
Som 19-årige står mange ansigt til ansigt med udfordringer som at flytte hjemmefra, starte uddannelse eller at finde en kæreste. Men for Nicolai var det i stedet kræft, han skulle se i øjnene.
- Det var forfærdeligt at få konstateret testikelkræft i en alder af 19 år. Kun ganske få vidste det, så jeg gik lidt med det hele selv. Det har været en lang og sej kamp, hvor jeg hele tiden forsøgte at holde humøret oppe. Igennem hele forløbet har jeg været optimistisk, og det har modnet mig endnu mere. Sygdomsforløbet har gjort, at jeg ser anderledes på livet og ønsker at få det bedste ud af hver dag, forklarer reality-deltageren.
LÆS OGSÅ: Sarah Tiedt og Türker tager drastisk beslutning
29-årige Nicolai er rask i dag, men konsekvenserne efter kræften er stadig noget, der påvirker hans datingliv.
- Det har været svært i forhold til dating. For hvornår fortæller man, at man er steril og ikke kan få børn på naturlig måde? Jeg har været udsat for, at når man endelig åbnede op for det emne, så stak folk halen mellem benene og smuttede. Så mit datingliv har helt sikkert været påvirket af det, men samtidig har jeg også haft det sådan, at hvis man ikke kan acceptere dét, så er det bare sådan, det er, og så er jeg bedre tjent uden.
LÆS OGSÅ: 'True Love'-Josefine: Livskrise gjorde mig klar til kærlighed
Ikke længere et tabu
Nicolai fortalte i programmet, at det kun er hans tætteste venner og familie, der kender til hans sygdomsforløb.
- Jeg har lige siden, jeg fik konstateret testikelkræft, ikke fortalt det til særlig mange. Det var lidt et tabu dengang, desværre, fortæller Nicolai.
LÆS OGSÅ: Sultede sig selv: Sådan er maden i 'True Love'
Artiklen fortsætter under billedet...
Alligevel valgte han at dele det ikke blot med Josefine men med hele Danmark i 'True Love'.
- Jeg tænkte ikke så meget over, at der var et kamera, som optog det hele, da Josefine og jeg fortalte hinanden om vores sværeste tid. Jeg var egentlig bare til stede i dét moment, og lige dér føltes det rigtigt at fortælle hende min historie, og hvad jeg har med i rygsækken. Det var vigtigt for mig at fortælle Josefine alt, så hun vidste, hvad hun gik ind til, forklarer Nicolai og afslutter:
- Derudover så er jeg endelig kommet dertil, hvor jeg er klar til at åbne op omkring mit sygdomsforløb og ikke længere skulle stå alene med det. Det skal ikke være et tabu, at man har været ramt af kræft eller man er steril.
LÆS OGSÅ: WHAT! 'True Love'-deltager catfishet
Du kan se 'True Love' hver tirsdag på Discovery+.
LÆS OGSÅ: Efter trekantsdrama i 'True Love': Sådan er Katrines forhold til Josefine og Nicolai i dag