Single og klar på ny sæson 'Ex on the Beach'
'Ex on the Beach'-deltageren er både klar på mere tv og mere 'Ex on the Beach'.
I sidste uge gik Claes Lanng og Cecilie Harder, som fandt sammen og blev kendte i 'Ex on the Beach' sæson to, fra hinanden igen igen. Bruddet var ikke så dramatisk som sidste gang, de to gik fra hinanden, og de bor stadig sammen, indtil Claes kan flytte om tre uger. Men den nye titel som single har sat tankerne i gang hos Cecilie, som er klar på mere tv.
LÆS OGSÅ: Janni Ree kommer med nye anklager mod fruerne
Det afslører hun under en spørgerunde på Instagram, hvor hun bliver spurgt til, om hun vil lave mere tv.
- Gerne! Men jeg ved ikke, hvad det skulle være. Jeg hyggede mig i 'Ex' og ville nok også tage afsted igen, hvis jeg fik chancen. Men udover det, ved jeg ikke, hvad jeg skulle lave, svarer hun og fortsætter til et spørgsmål omkring, hvorvidt hun er med i den nye sæson 'Ex on the Beach'.
LÆS OGSÅ: WOW: Philine afslører hemmeligt ferieknald
- Nej, desværre. Men jeg ville ønske, jeg var.
Det får folk til at spørge, hvorfor hun ikke bare melder sig til programmet igen.
- Jeg har meldt mig til før, men tror måske ikke, jeg er spændende nok at få med igen. Og jeg må indrømme, at hvis Claes kom ind igen, var jeg ude af den villa, inden han når at komme derind. Det er fint, der skal ekser ind, men når det er så tæt på og sket så for nyligt, ville jeg ikke kunne klare det. Om et halvt år, så kunne jeg nok godt.
Dermed er opfordringen altså sendt ud, hvis der skulle sidde nogle castere og mangle en deltager til den nye sæson, som netop nu er ved at blive optaget.
LÆS OGSÅ: Jesper Buch åbner op om forhold