Sentimental 'Sygeplejeskolen'-stjerne: Jeg hulker til 'Sporløs'
Skuespilleren er blevet mere sentimental med alderen.
For en mand, der anser rynker for at være hædersbevisninger, så er 61 år ingen alder. Jens Jørn Spottag mærker tidens tand ligesom alle os andre, men bidemærkerne har det hos ham med at centrere sig dybest omkring tårekanalerne.
– De små private sammenhænge, der er jo jeg frygteligt sentimental, det er jo slet ikke til at snakke om. Særligt mine børn gør mig øm om hjertet. Og det er blevet mere og mere, fortæller Jens Jørn Spottag, der har døtrene Ena på 33 og Laura på 26 år med ekskonen Dea Fog.
LÆS OGSÅ: Stjernerne fra ‘Sygeplejeskolen’: Vores værste oplevelser
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se det rørende øjeblik, da et brandoffer blev genforenet med sin sygeplejerske.
LÆS OGSÅ: ‘Sygeplejeskolen’-stjernerne afslører konflikter og kærlighed: Sådan bliver den nye sæson
I dag er han gift med skuespillerinden Tammi Øst.
– Det er jo det forfærdelige ved at blive ældre. Man bliver mere og mere sentimental, og der skal jo ikke ret meget til. Altså, 'Sporløs' og sådan noget der, så er jeg slået helt omkuld. Det er måske også, fordi man som ældre også tillader sig selv at være lidt mere følsom. For nu er jeg jo ligeglad med, om folk ved, at jeg sidder og hulker til 'Sporløs', griner skuespilleren, der også gerne fælder en tåre over en nuttet baby eller en forbisvømmende ælling.
– Det er selvfølgelig også alt efter, hvordan man er blevet opdraget, og hvilke forbilleder man har haft. Jeg havde en far, der var meget følsom, som var meget sådan – ikke sad og hulkede – men han var bare en følsom mand. Man kunne godt se, når han var rørt over noget, og det tror jeg også, mine børn har kunnet se på mig. Og det har jeg aldrig haft nogle problemer med, lyder det fra Jens Jørn.
LÆS OGSÅ: Jens Jørn om skuespilbranchen: Jeg har kun få venskaber