SE BILLEDERNE: Endelig fik Mette sin Bo
Tredje gang blev lykkens gang for statsministeren og hendes kæreste gennem seks år.
To gange måtte Mette Frederiksen, 42, og Bo Tengberg, 55, udsætte deres bryllup, inden de sidste onsdag endelig kunne sige ja til hinanden i landsbykirken i Magleby på Møn. Her blev statsministeren og hendes kæreste gennem seks år viet med familie og venner som vidner, og gommen havde så travlt med at kysse sin brud, at han lænede sig ind mod hende, allerede inden de havde givet hinanden ringene på. Her trak Mette Frederiksen dog hurtigt hovedet tilbage. Den lille episode fik mange af gæsterne til at trække på smilebåndet, mens andre havde travlt med at tørre tårerne væk under den meget rørende ceremoni.
LÆS OGSÅ: Linse om at bo i campingvogn: Det er balsam for sjælen
- Så lykkedes det, vi blev gift, lød det glædesstrålende fra Mette Frederiksen, da hun og Bo trådte ud af kirken som rette ægtefolk. I stedet for ris blev de nygifte fejret med både rosenblade og sæbebobler.
- Det er jeg godt nok ikke særlig god til det her, men mon ikke det bliver værre senere, sagde Mette Frederiksen om brudekjolens lange slæb og sløret, som hun kom til at træde i. Heldigvis kunne uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen træde til og få viklet stoffet fri af Mette Frederiksens hæle.
LÆS OGSÅ: Mary og Frederik dropper udlandet: Tager corona alvorligt
Selvom brylluppet var hemmeligt, så glædede Mette Frederiksen sig så meget, at hun dagen forinden havde betroet ekspedienterne i den lokale SuperBrugsen, at hun skulle giftes. Brudeparret har sommerhus i Magleby og havde derfor valgt den lokale kirke til vielsen. Efter vielsen fortsatte brudeparret sammen med deres gæster til fest på Udsigten, som er ejet af Klintholm Gods og ligger nær Møns Klint.
LÆS OGSÅ: Nik fra Nik & Jays lillebror springer ud som musiker
LÆS OGSÅ: Kenneth fra ’Hjem til gården’ klar til bryllup