Sasha Klæstrup og manden Montaser. (Foto: Janus Nielsen)

Sasha Klæstrup er gravid

Sasha Klæstrup og manden Montaser venter deres første barn sammen.

Sasha Klæstrup, der blandt andet er kendt for reality-programmet 'Divaer i junglen' og som søster til Nikita Klæstrup, venter barn sammen med manden Montaser Bel-Lah Zaghmout.

- Vi kan nu fortælle, at vi skal være forældre til en lille mus i januar, skriver Sasha på Instagram.

LÆS OGSÅ: Nikita Klæstrup vil ikke have børn: Stop med at spørge mig

Til Realityportalen fortæller Sasha, at graviditeten ikke var planlagt, men at corona gav et skub med på vejen.

- Vi havde åbenbart bare en masse ekstra tid i corona-tiden, griner Sasha, der indtil videre i graviditeten har det godt.

Sasha Klæstrup om 'Divaer i junglen': Jeg vil ud af min søsters skygge

Nikita Klæstrup og søsteren Sasha Klæstrup, 'Paradise Hotel' 2016.(Foto: Janus Nielsen)

Sasha har i forvejen to piger på henholdsvis 9 og 5 år, men det er parrets første barn sammen, og selvom Sasha bare ønsker sig et sundt barn, så er der inderst inde et særligt ønske.

- Altså jeg bliver glad ligemeget hvad, men jeg har to piger, så det kunne være lækkert med en dreng, fortæller Sasha, som afslører kønnet ved en gender reveal senere på året, når de kender kønnet.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the beach’-babe boykotter kærligheden: Jeg er ikke god til at dele mit liv

Parret er for nylig flyttet i en stor 5. værelses lejlighed, så de har masser af plads til den kommende familie på fem.

Realitybaben Sasha Klæstrup blev gift med sin mand Montaser Bel-lah Zaghmout i Imam Ali-moskéen i København i 2018 (Foto: Michael Stub)

LÆS OGSÅ: Bekymret ung mor: Frygter kejsersnit

LÆS OGSÅ: Har du også bemærket det? ‘Hjem til gården’-deltager ligner Caroline Wozniacki