- Folk er begyndt at holde øje med, hvad jeg køber i Netto, griner stjernen fra Singleliv.
Der er premiere på 'Sommer i Sunny Beach' i aften klokken 21.00 på Tv3. (Foto;TV3)
Fra den mindre rolle som flyttemand Olsens Ellen får Helle Virkner en af de mere fremtrædende roller i 'Matador' som Maud Varnæs' søster Elisabeth, der kæmper for at få sit eget liv, en karriere og for sin kærlighed til "fjenden" Kresten Skjern.(Foto: DR/Rolf Konow)
Enkefru Fernando Møhge i 'Matador' fik et horn i siden på oberst Ditlev Hachel, da han påstår, at hun ikke fylder 100, men kun 90 år. Karen Berg sidder nu i kørestol som fru Møhge, mens Bjørn Watt Boolsen endnu engang er trukket i officersuniformen, denne gang som oberst. Karen Berg var i 'Matador' helt vidunderlig som den gamle, forstokkede fru Møhge, enke efter korn- og hestehandler Fernando Møhge, og mor til Misse Møhge. (Foto: Foto: DR/Else Tholstrup)
I 'Huset på Christianshavn' spiller Helle Virkner flyttemand Olsens hjemmegående hustru, Ellen, som kortvarigt får et job som buschauffør, da hun og Olsen altid diskuterer økonomi og husholdningspenge, og hun vil tjene sig lidt lommepenge. (Foto: Egmonts Historiske Arkiv)
Pilsnerne var altid kolde hos Emma Frederiksen (Bodil Udsen) i værtshuset Rottehullet i Amagergade på Christianshavn, og flyttemand Egon Olsen (Poul Reichhardt) var en flittig kunde. På Christianshavn var de genboer, mens de i 'Matador' var ægtefolk. (Foto: DR/Ole Buntzen)
I 'Huset på Christianshavn' spiller Karen Berg første gang enkefrue, nemlig Dagmar Hammerstedt, som er majorinde og enke efter major Adolf Frederik Hammerstedt, der ligesom i 'Matador' spilles af Bjørn Watt Boolsen. (Foto: DR)
Sofie Jessen (Bodil Udsen) har gået i skole med kokkepigen Laura, der ikke har meget til overs for hende, da hun vigtede sig over at komme fra en gård med tre skorstene. Fru murermester Jessen holder sig altid til kagefadene hos Varnæs. – Jeg får altid sådan en trykken for tarmene, hvis ikke jeg får noget sødt. Jeg spiser nu sødt, fordi jeg trænger til det. Det kan doktor Hansen bevidne. Med forlov, jeg trænger stadig. Det kommer altid over mig efter and. (Foto: DR)
I 'Matador' var Poul Reichhardts rolle noget mindre, da han som murermester Jessen bliver formand for Korsbæk Banks bestyrelse efter konsul Holms død. Han anklager Jørgen Varnæs for svindel i forbindelse med handlen af Havgaarden, hvor hans kone, fru murermester Jessen (Bodil Udsen) bliver snydt for sin fædrene arv. (Foto: DR)
Det var helt klart rollen som den psykologistuderende Tue på kvisten i 'Huset på Christianshavn', der var den største rolle for Finn Storgaard. Ikke mange har siden genkendt som ham som Maude og Elisabeths bror, Gustav Friis, der blev slået ned med en cykelpumpe i Anlægget i Korsbæk under uroligheder. (Foto: DR)
Der var nok ikke mange, der bemærkede, at fru baronesse von Rydgers tjenestepige, Lily, senere kom tilbage i 'Matador' som Fedes kone Marie. Det var en rolle, der udviklede sig for Kirsten Hansen-Møller efterhåden som Marie kom med i Agnes' firma. DR/Else Tholstrup
Den nysgerrige vicevært Meyer passer huset i Amagergade på Christianshavn, og han fordeler sin tid ligeligt i opgangen og i Rottehullet hos Emma. Arthur Jensen var fantastisk irriterende og sjov i kittel og alpehue. (Foto: Egmonts Historiske Arkiv)
Mille Clausen (Lis Løwert) er hjemmegående husmor på Christianshavn, gift med dyrehandler Thormod Clausen (Paul Hagen), med hvem hun driver Clausens Dyrehandel. Som en lille kuriositet spillede Lis Løwert i 'Matador' mor til Paul Hagen søn, Esper Hagen, som hhv. Violet og Arnold Vinter.(Foto: Egmont Historiske Arkiv)
Det er næsten ikke til at se, om det er doktor Hansen, der på besøg i Rottehullet sammen med flyttemand Olsen, men i 'Huset på Christianshavn' spiller Ove Sprogøe Hr. Larsen, der har en fortid som indbrudstyv, men kommer dog på dydens rette vej og bliver assurandør. (Foto: DR)
Pædagogen Rikke på kvisten i 'Huset på Christianshavn' var ikke en rolle som Kirsten Møller-Hansen var særligt stolt af som ung og uerfaren, men hun havde erfarne kræfter som Arthur Jensen og Finn Storggard som Tue, Rikkes kæreste, at læne sig op ad. (Foto: DR)
I 'Matador' er Arthur Jensen klædt noget mere fornemt på, og det samme er Lis Løwerts fru dyrehandler Clausen, der er blevet danseskolelæreren fru Violet Vinter, som holder af at handle hos Hr Schwann i 'Damernes Magasin'. (Foto: Egmont Historiske Arkiv)
Som den fynske læge og cellospiller med en lang, uindfriet kærlighed til Elisabeth Friis, spiller Ove Sprogøe i 'Matador' doktor Louis Hansen, der var fra Svendborg. Den rolle faldt let for Ove Sprogøe, der selv var født i Odense. (DR/Else Tholstrup)

Så du dem begge steder? Fra Christianshavn til Korsbæk

Flere skuespillere har spillet med i begge de store DR-serier.

Husker du, at muremester Jessen også var flyttemand Olsen? For mange huskes de folkekære skuespillere som Poul Richard især for deres roller i 'Matador', men de fleste var faktisk allerede store stjerner i 'Huset på Christianshavn', som blev sendt i årene 1970-1977 lige før 'Matador' i 1978 .

Kultur-eksperter spåede 'Huset på Christianshavn' kort levetid, men den kom til at vare i syv år. Det blev en af DR's største tv-succeser, og 'Huset på Christianshavn' gjorde det muligt for Nordisk Film at producere den noget dyrere 'Matador', som blev en endnu større succes.

I galleriet over artiklen kan du se de skuespillere, der havde roller i begge de populære serier.

LÆS OGSÅ: 40 år med ‘Matador’: Husker du første møde med Korsbæk?

LÆS OGSÅ: Bille Augusts datter gør kometkarriere: Intet pres fra familien

I videoen herunder kan du høre Annette Heick fortælle, hvordan man forbliver gift i 17 år:

LÆS OGSÅ: Jens Arentzen om ‘Matador’s store succes: Balling var en mester

LÆS OGSÅ: HUSKER DU? Her er historien om ‘Matadors’ Karin Nellemose