Realitystjernes chokerende dødsfald bliver en del af ny sæson
Tiden efter Mary Duggars dødfald bliver en del af den nye sæson af realityserien 'Counting On'.
Realityfamilien Duggar fra TLC-programmerne ’19 Kids and Counting’ og ‘Counting On’ blev denne sommer ramt af en tragedie. Mary Duggar, mor til Jim Bob Duggar og ofte med i de to realityserier, døde nemlig på chokerende vis. Det oplyste familien på sin officielle Facebook-side.
Efterfølgende kom det frem, at realitymoren døde, da hun på tragisk vis gled og druknede i familiens pool. Og nu står det klart, at seerne i den nye sæson af ‘Counting On’ kommer helt tæt på tragedien og tiden lige efter. Det viser en trailer for sæsonen.
Her kan man se hele den sørgende familie til begravelse, hvor tårerne får frit løb til den rørende ceremoni. Traileren afslører også, at der kommer til at ske store ting i familiens liv, og sæsonen kommer til at følge med i hele fem graviditeter.
LÆS OGSÅ: Ny ‘Ex on the Beach’-babe åbner op om svær fortid: Eks døde af en overdosis
Herunder kan du se traileren:
https://www.facebook.com/countingontlc/videos/1000586216954096/
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babes kæreste er død: Han ser ikke vores børn vokse op
Huset sat til salg
Huset, hvor den tragiske drukneulykke fandt sted, er ikke i familiens varetægt meget længere, hvis de går, som de ønsker. De har nemlig sat huset til salg. Det skriver The Ashley. Huset ligger umiddelbart ved siden af grunden, hvor en række af de andre medlemmer af Duggar-familien bor.
Salgsannoncen nævner - ikke overraskende - intet om det tragiske dødsfald, men poolen fremgår i rækken af billeder, der er delt af det store hus. Prisen er sat til $489,000 - omkring 3,3 millioner kroner - hvilket bliver beskrevet som en sjældenhed til de penge.
Den nye sæson af 'Counting on' har premiere på TLC den 15. oktober. Du kan se de første fire sæsoner på Dplay.
LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-stjerner i sorg over dødsfald: Nu har han fået fred