'Love Island'-Julie: Min eks ødelagde mig
Julie er slet ikke vant til så betænksomme fyre, som hendes (nu endelig!) kæreste Oliver.
Så skete det, vi alle havde set komme. 'Love Island' fik sit første officielle kærestepar, som selvfølgelig var ingen ringere end smaskforelskede Juliver.
Julie har flere gange givet udtryk for, at hun aldrig er blevet behandlet så godt af en fyr, som søde Oliver behandler hende. Han giver hende komplimenter, han trøster hende og gør hende i det hele taget glad i låget hver dag. Og nu har han også begået et storslået kæreste-frieri for hende.
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Oliver: Her er min vildeste sex-historie
Hvis man kender Julies forhistorie med mænd, så forstår man hendes forbløffelse over det lykkelige forhold med Oliver. Julie plejer nemlig at falde for fyre, der er bad boys af udseende, og som så desværre også viser sig at være bad boys af sind.
Julies sidste kæreste var manipulerende og nedgørende. Efter tre års samliv og fælles addresse, fandt Julie endelig ud af, at hun måtte væk, da hun opdagede, at ekskæresten havde været hende utro flere gange. Så hun forlod eksen og flyttede ud.
LÆS OGSÅ: CHOK! Geggo og Cengiz må droppe deres forretning
Et par uger efter, Julie var sluppet af med ekskæresten, meldte hun sig til 'Love Island'. Den næste kæreste i rækken var nødt til at være radikalt anderledes, end hvad hun tidligere havde faldet for.
- Det største nederlag ville være at finde én, der nedgjorde mig igen. Det er også derfor, jeg har det med at bygge en lille mur op omkring mig selv, fordi jeg er bange for, det kommer til at ske igen. Jeg vil virkelig prøve noget andet og finde én, der vil mig det godt. Det kunne være meget rart for en gangs skyld selv at blive forkælet, bare prøve det, lød den hjerteknusende besked fra Julie, før hun checkede ind i 'Love Island'-villaen.
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-hunk meldte sig til programmet få timer efter brud
Heldigvis endte Julie med at finde det stikmodsatte af ekskæresten: Den loyale, charmerende Oliver, som nu er hendes kæreste.
Den manipulerende eks
Julie mødte ekskæresten gennem fælles venner til en fest. Han gav udtryk for, at Julie var spændende, og stille og roligt fik han fanget hende ind.
- Det var pisse godt i starten, og man var så forelsket, men det er jo sådan tit med de typer, de får det til at være så godt i starten, og så vender de på en tallerken. Og det gjorde han så, og så levede jeg to år i lort. Jeg tænkte bare, nå, jamen, det er normalt, sådan skal det være, fordi jeg vænnede mig til det, fortæller Julie ærligt.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-par bliver forfulgt af rygter om snyd
Hvad der ligger i 'to års lort', som Julie betegner forholdet som, er en konstant jagt på anerkendelse fra en, der i virkeligheden er ligeglad og utro.
- Sammen med min eks var jeg jo ked af det hele tiden, og jeg sad bare derhjemme og gad ikke se nogen. Han var meget manipulerende. Han var ligeglad med mig, og jeg skulle virkelig kæmpe for hans opmærksomhed. Nu kan jeg jo godt se, at det var helt væk, at jeg blev hos ham, men altså, manipulerende mennesker har det med at fordreje ens hoved, så man ligesom tænker, at jeg kan ikke undvære ham, jeg kan ikke leve uden ham, uden ham så er jeg ingenting, et nul.
LÆS OGSÅ: Geggo indtager ‘Love Island’
Det ringe behandling satte sine spor i den søde Julie.
- Jeg følte mig faktisk ikke god nok i næsten to år. Jeg er stadig meget sådan, at jeg har meget brug for og søger anerkendelse. Jeg skal blive anerkendt for, at jeg føler mig god nok, fordi jeg ligesom har været vant til det, jeg har, fortæller Julie, der dog også påpeger, at hun fik det bedre og bedre, da hun slap af med ekskæresten.
Med det in mente er det bestemt ikke svært at unde Julie al den dejlige kærlighed, som hende og Oliver deler i 'Love Island'. Her på Realityportalen hepper vi i hvert fald på, at kærligheden fortsætter med at blomstre hos Juliver.
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-babe afslører fortid med TopGunn
LÆS OGSÅ: Kardashian-søster plaget af vild stalker
LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører romantisk forhold til ‘Love Island’-kvinde