Lise Nørgaard: Synet er svækket
Nu må Lise Nørgaard få sine venner til at læse højt for sig.
Lise Nørgaard er stadig frisk i ånden og ved sine meningers mod, men synet fungerer ikke så godt længere her, hvor hun nærmer sig de 105 år.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Albert fortæller, hvorfor det er svært at flytte sammen med Jenna.
- Man står op om morgenen og finder ud af at tilbringe dagen, og der er det jo en væsentlig fordel, hvis man stadig kan læse. Det kniber for mig på grund af mine øjne, men flere gode venner kommer og læser højt for mig af både klassisk og nyere litteratur, siger 'Matador'-seriens skaber til HER&NU fra plejehjemmet Else Marie i Humlebæk nord for København.
LÆS OGSÅ: Fandt kærligheden på tv: Sådan går det i dag
Her flyttede hun ind i februar efter at have opgivet sin lejlighed i Skodsborg. Og trods det svækkede syn går det tilsyneladende godt med at få tiden til at gå, især foran stuealteret.
LÆS OGSÅ: Landmand Svend lykkelig: Se min kæreste
- Jeg kunne ønske mig, at tv-stationerne sendte nogle bedre musikprogrammer, end tilfældet er. Men jeg har til gengæld meget glæde af debatudsendelser – især 'Debatten', 'Besserwisserne' og 'Tirsdagsanalysen'. Og jeg føler mig også godt underholdt af 'News & co'. Det, der undrer mig, er, at alle disse glimrende programmer holder lange ferier og ikke sender i weekenderne, så de må savnes af mange, der ikke længere er til tant og fjas, men underholdning af mere lødig art, siger Lise Nørgaard, og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Ung mor jubler efter stort vægttab: Jeg er i mål
- Jeg synes, tiden er spændende nok. Både det udenrigs- og det indenrigspolitiske liv synes i øjeblikket at have stor underholdningsværdi, selv for en gammel kone, der næppe når at se enden på alle komedierne.
Og ligesom alle andre håber Lise Nørgaard på, at pandemien snart får en ende.
LÆS OGSÅ: Philine klar til bryllup: Jeg får verdens bedste mand
- Jeg vil ønske, at det lykkes at komme corona til livs, før hele menneskeheden gribes af vanvid over, at livet hele tiden skal sættes på pause på grund af smittefare, siger hun, der holder sin nytårsaften hos datteren Dorte Flindt Myhre.
- Min datter Dorte er verdensmester i at lave en god Bloody Mary, afslører hun.