Fandt kærligheden på tv: Sådan går det i dag

Der er gået et år, siden de fandt kærligheden i tv-programmet ‘Alene sammen’.

Af Rikke Lynge - 28. december 2021 kl. 13:51

Mette og Jens faldt for tosomheden, da de i første sæson af ‘Alene sammen’ for et år tilbage tilbragte ti dage sammen på en øde ø. De fortsatte deres eventyr sammen og blev kærester, da de kom hjem, og nu et år senere blomstrer kærligheden stadig.

– Vi er flyttet til Esbjerg i hus for tre måneder siden. Jens har flyttet arbejde hertil, og så har jeg rykket mit studie, så det studie, jeg skal starte på til februar, også er i Esbjerg, fortæller Mette, der læser til pædagog.

LÆS OGSÅ: Mød de otte singler i nyt reality-program

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Jaffer giver gode råd til den nye ‘Bachelor’.

LÆS OGSÅ: Bubber har friet: Hun sagde ja

Huset, som parret har købt, skal ifølge Mette totalrenoveres.

– Vi har væltet fem vægge og har gravet ud til gulvvarme. Det er sjovt at prøve, men det er lidt beskidt, så vi bor i en tilbygning lige nu, mens det hele står på. Så det er lidt primitivt, men det er hyggeligt nok, fortæller Mette.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Singletown’: Sådan går det med parrene i dag

Ifølge Mette var byggeprojektet i starten lidt af en udfordring for forholdet, men de er ved at finde ud af, hvordan de sammen gør tingene bedst.

– Efter lidt typiske kærestediskussioner, som der nok skal være, så har vi fundet ud af det, og nu glider det igen – indtil videre, griner Mette.

LÆS OGSÅ: Landmand Svend lykkelig: Se min kæreste

Parret flyttede fra Vejle til Esbjerg, da Jens blev tilbudt job, hvor han tidligere var elev, og den mulighed passede parret godt.

– I Vejle kunne vi kun købe noget, der var meget småt, og vi ville gerne have en masse have og værelser, så da Jens landede jobbet i Esbjerg, var det bedre for fremtiden, og jeg kan jo læse alle steder. Så vi valgte at springe ud i det, fortæller Mette.

LÆS OGSÅ: Henrik Qvortrup skadet under ‘Fangerne på fortet’: Det så man ikke så tv

Fremtiden

Foruden renovering af hus byder fremtiden på et nyt familiemedlem.

– Vi overtager en brugt hund efter nytår. Det er min søsters hund, vi overtager. Hunden er ni år gammel. Min søster fik barn sidste år, og de to kan ikke få det til at fungere sammen. Hun er jaloux og tisser på lejetøjet. Vi er glade for hende og havde egentlig bare ventet på at få en hund, så snart vi havde en have, fortæller Mette om det nye match.

LÆS OGSÅ: ÅRETS SKANDALER: Chok på chok

Parret glæder sig til at få mere liv i huset og starter ud med en hund, men drømmer også om børn i fremtiden.

– Vi skal helt sikkert have børn på et tidspunkt, men nu står vi lige med murbrokker over det hele, så det skal lige på plads først, fortæller Mette og fortsætter:

– Det har ikke været realistisk før nu, for vi har boet i en lille toværelses lejlighed, men man kan da godt mærke, at familie og venner presser lidt på, nu de ved, at der er værelser til det, men vi skal lige på plads først, fortæller Mette, der drømmer om to børn.

LÆS OGSÅ: Silas Holst skjulte stor hemmelighed for kæresten

I dag den 28. december er der premiere på en ny sæson af ‘Alene sammen’ på TV 2 PLAY.