Lise Nørgaard 105 år: Fest med familien
Selvom Lise Nørgaard fylder 105 år, siger hun ikke nej til festligheder.
Med en dejlig kold sommerdrink i glasset skålede Lise Nørgaard med familien, da hun i sidste uge rundede 105 år i fin stil. Festen foregik på Bistro 22 i Rungsted havn, hvor de 25 deltagere nød en dejlig tre-retters middag. Først frikassé af hvide asparges med rejer, estragon og laksekaviar, herefter dansk unghane i sprød pancetta, sellericreme og dijon-rosmarinsauce, og til dessert blev der serveret citronmarinerede jordbær.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor dronningen hyldes fra balkonen på Aarhus rådhus...
Selvom den festglade fødselar er gangbesværet, ser dårligt, og stemmen er hæs, så er Lise Nørgaard stadigvæk frisk for en kommentar.
LÆS OGSÅ: Silas Holst skjulte stor hemmelighed for kæresten
– Fint, jeg synes faktisk, det går meget godt, sagde den folkekære 'Matador'-forfatter, hvis værelse på Plejehjemmet Else Marie i Humlebæk bugnede af blomsterbuketter og vingaver fra nær og fjern.
– Faktisk er de fleste af plejehjemmets vaser udlånt til Lise, fortalte barnebarnet Camilla Hjælmhof om sin populære bedstemor.
LÆS OGSÅ: Måtte hentes af politiet: Derfor gik Bro konkurs