Silas Holst skjulte stor hemmelighed for kæresten

Silas Holst kunne ikke fortælle kæresten om sit hemmelige projekt.

Af Rikke Lynge - 27. december 2021 kl. 9:01

Silas Holst blev i weekenden vinder af TV 2’s store underholdningsprogram ‘Hvem holder masken?’, hvor ti kendte danskere har optrådt bag en valgfri forklædning.

Artiklen fortsætter under videoen af Nicolai, der fortæller om bryllupsplaner med Silas. 

LÆS OGSÅ: Bubber har friet: Hun sagde ja

Programmet er kendt som det mest hemmelige program, da de medvirkende ikke må sige til nogen, hvad de er med i, og den aftale har Silas Holst levet op til til perfektion. Ikke engang kæresten Nicolai Schwartz vidste, hvor Silas befandt sig.

– Whaaaat?? Hvor er du vild. Er der noget, du ikke kan skat?? Du er så pisse sej. Hold kæft, du synger godt, skrev Nicolai på Instagram kort efter Silas lod masken falde som vinder af ‘Hvem holder masken’.

LÆS OGSÅ: Silas og Nicolais bryllup: Dato og sted på plads

Det var ikke nemt for Silas at holde det hemmeligt, da han samtidig havde travlt med andre projekter.

–  Jeg filmede sideløbende med, at jeg øvede ‘Vild Med Dans’, så det vil jeg kalde et travlt efterår. Men jeg nød hvert et sekund. Tak for alle jeres søde ord undervejs til jer, der gættede med, skriver Silas på Instagram.

LÆS OGSÅ: VM-stjernen Sandra Toft snød døden

Silas har især med ‘Vild med dans’ oplevet at få en masse grimme ord med på sin medfart på især de sociale medier, og han nød at være skjult bag en maske i TV 2-programmet.

– Det var en kæmpe frihed bare at kunne synge uden at tænke på folks dømmende fingre. Det gav virkelig en selvtillids booster. Og det er bestemt noget, jeg tager med mig videre, skriver Silas.

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha mistede sin far for tre år siden: Savner ham hver dag

Æggemad aka Silas Holst.
(Foto: Nicolas Tobias Følsgaard/TV 2)