Lærke efter bruddet med Asbjørn: Jeg fortryder ikke, vi blev kærester
Asbjørn og Lærke blev kærester efter 'Ex on the beach', men kærligheden holdte ikke.
I 'Ex on the beach' sæson 5, som lige nu sendes på Dplay, er det op og ned med Lærke og Asbjørn. Asbjørn vil rigtig gerne være kærester med Lærke, men Lærke har svært ved at blive forelsket.
- Som mange af jer ved og har set, havde jeg en indre kamp med mig selv i programmet. Jeg var forelsket i Asbjørn inden. Han valgte at tage afsted, og det gjorde mig ked af det. Jeg bliver så mødt af en helt anden Asbjørn inde i programmet, som pludselig var sød, følsom og forelsket. Meget uvant. Jeg fremstår usympatisk og kold, men var ikke andet end et omvandrende knust hjerte - for tro det eller lad vær, jeg har aldrig elsket en person så højt, som jeg elskede Asbjørn, skriver Lærke i et opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: CHOK! Skår i venskabet
I opslaget fortæller Lærke også, at hun og Asbjørn valgte at blive kærester efter programmet.
- Langsomt gik det op for mig, at jeg ikke kunne leve uden ham (Asbjørn red.). På trods af den brudte tillid og det manglende fundament begav vi os ud i et forhold, jeg troede skulle være mit sidste, skriver Lærke fortsat, men forholdet holdte ikke, og i dag er 'Ex on the beach' parret ikke længere kærester.
LÆS OGSÅ: Overtalt til at blive: De ville bare bruge mig til at lave godt tv
- Jeg synes da, det er super øv. Jeg er ked af det - det er aldrig sjovt at gå fra hinanden, ligegyldig hvad grunden er, fortæller Lærke til Realityportalen.
Lærke ønsker ikke at uddybe, hvad grunden til bruddet er, men i hendes opslag på Instagram skriver hun, at man skal gå langt for en person, man elsker, men der er også grænser.
- Man skal ikke finde sig i alt, og man skal ikke tilgive ting, som ikke skal ske, når man er i et forhold, skriver Lærke, der ikke vil komme det nærmere.
LÆS OGSÅ: Her er den virkelige grund til, at Nicklaes og Amanda gik fra hinanden
Lærke fortryder dog ikke forholdet.
- Jeg har lært, at man ikke skal fortryde noget her i livet, derfor fortryder jeg ikke, at vi blev kærester, fortæller Lærke til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: CHOK! Bendtner smider Philine ud