Klar til et forhold: På tide at blive voksen
Det er bestemt ikke nemt at være single i disse coronatider.
Marco Harry har aldrig skjult sin begejstring for det modsatte køn. Hverken da han medvirkede i 'Paradise Hotel', eller da han fortsatte jagten hjemme i Danmark og nød de mange tilbud, han fik som ny realitystjerne. Men nu har piben dog fået en anden lyd.
- Jeg er nået til et sted nu, hvor det absolut ikke ville gøre noget at få en kæreste. Jeg kan godt mærke, når jeg ser venner med kærester og børn, at det trækker lidt, indrømmer Marco overfor Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Nicklaes var bare det nemme offer
2020 har heller ikke budt på lige så mange nye bekendtskaber, som man kunne have håbet på. Coronapandemien har nu lukket landet ned for anden gang, og forsamlingsforbud og lukkede diskoteker gør det ikke ligefrem nemmere at møde den store kærlighed.
- De her tider gør det bestemt ikke nemt at være single. Det er svært at komme ud og møde mennesker, så man skal være kreativ i de her tider, men samtidig overholde restriktionerne, lyder det fra realitystjernen.
LÆS OGSÅ: Ung mor underrettet igen
Svært at gennemskue pigernes intentioner
Udover pandemiens begrænsninger er der også andre faktorer, som besværliggør processen for Marco. Han har nemlig svært ved at lure, om piger har reel interesse i ham som menneske, eller om det skyldes, at han er kendt fra tv.
- Det er ikke altid lige nemt at finde en med de rigtige intentioner. Der er mange, der udelukkende tager en, fordi man har deltaget i et reality-program. Det er nogle gange svært at gennemskue, hvad folks intentioner er, siger han.
LÆS OGSÅ: Umut viser kæresten frem
Når det er sagt, så kan en hæmsko for Marcs kærestejagt også være hans tårnhøje krav.
- Lyst hår og blå øjne er en topprioritet. Hun skal have godt med selvtillid og hvile i sig selv, og så skal hun have tonsvis af selvironi, da meget af min humor og væremåde er selvironisk. Og så må hun også gerne være lidt sindssyg, for der skal gerne ske lidt i forholdet, ellers keder jeg mig ret hurtigt, lyder det fra Marco, som hurtigt må erkende, at hans krav er ret specifikke.
- Jeg har nok ret høje krav til en kæreste egentlig. Har kun haft to tidligere, og de var begge 10 ud af 10, lyder det fra den selvsikre realitystjerne.
LÆS OGSÅ: Ærlige Remee: Derfor forlod jeg 'X Factor' efter sæson 3
LÆS OGSÅ: Lea Hvidt Kessler chokerer alle med overraskende billede