Sandra og datteren Merle (Foto: catjajessenphotography/privat)
Sandra og datteren Merle (Foto: catjajessenphotography/privat)

Ung mor underrettet igen

Sandra er endnu engang blevet underrettet til kommunen for sin håndtering af datteren Merle. Nu overvejer hun helt at stoppe med at dele ud af sit liv på de sociale medier.

I formiddags fik den tidligere 'De unge mødre'-deltager Sandra Leonhard Sommer et opkald af sin socialrådgiver om, at hun endnu engang er blevet underrettet til kommunen om, at hun overskrider sin epilepsiramte 1,5-årige datter Merles grænser.

- Den blev lukket med det samme, den her underretning, der er ingen grund til andet. Der er rigtigt mange fagpersoner i vores liv hver eneste dag, så der er overhovedet ingen grund til bekymring, så socialrådgiveren lukkede den med det samme, forklarer Sandra til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Politiet ude i Mai Manniches butik

I sidste måned blev Sandra også underrettet til kommunen med samme begrundelse, og hun har en mistanke om, at det er den samme person, der igen har sendt en underretning.

- Jeg ved ikke, om det er den samme person som sidst, men vores sagsbehandler sagde, at i form af ordvalget og sådan noget, kunne det godt minde om den samme person, som havde lidt ondt i røven. Det er mange af de samme ordvalg, der går igen. Men sådan er det - idiot, siger Sandra med et grin.

Sandra og ægtemanden Martin til datteren Merles barnedåb

Sandra og ægtemanden Martin var tydeligt stolte, da Merle blev døbt (Foto: Privat)
Sandra og ægtemanden Martin var tydeligt stolte, da Merle blev døbt (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: CHOK! Bendtner smider Philine ud

Bagsiden af medaljen

Selvom Sandra ikke frygter, at underretningerne vil få konsekvenser for hende og familien, så overvejer hun alligevel, om hun helt skal lade være med at dele ud af sit og sine børns liv på de sociale medier, da det er på baggrund af hendes videoer, at personen har valgt at underrette hende.

- Jeg overvejer at lukke min Instagram, selvfølgelig fordi det skal aldrig nogensinde blive på bekostning af mine børn, og slet ikke de offentlige ressourcer, de har rigeligt at bruge deres tid på, så det er spild af tid, forklarer hun.

- Jeg ved, vi er gode forældre og gør alt, der står i vores magt for vores børn. Derudover har vi mange fagpersoner i vores hverdag, der til hver en tid ville skrive under på, vi håndterer Merle og vores børn, som de skal, understreger hun.

Sandra har sønnen Timo fra et tidligere forhold og datteren Merle med ægtemanden Martin

Merle er Sandras andet barn. Sandra er nemlig også mor til Timo, der passer godt på sin lillesøster (Foto: Privat)
Merle er Sandras andet barn. Sandra er nemlig også mor til Timo, der passer godt på sin lillesøster (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Ung mor i vildt vægttab

Sandra føler bare ikke, at det er besværet værd at have en offentlig Instagram-profil, når der skal følge de unødige spekulationer med, som det giver hendes familie i en forvejen svær tid.

- For mig er det jo bare en Instagram, det er slet ikke noget, der er mit levebrød eller noget som helst, så det er noget, vi lige skal overveje som familie, om vi har lyst til at dele mere ud, fordi der er jo altid en bagside af medaljen, og i det her tilfælde var det så desværre endnu en underretning, slutter hun.

Herunder kan du se Sandras opslag, hvor hun fortæller om underretningen

LÆS OGSÅ: LISTE: De bedste citater fra 'De unge mødre'