Jørgen Olsen rask igen efter corona: Julen var ødelagt

Jørgen Olsen var hårdt ramt af corona og måtte holde jul og nytår alene.

Hvad der skulle have været en hyggelig juleaften mellem Brødrene Olsen, gik helt i vasken, fordi Jørgen Olsen i december blev smittet med covid 19. - Det føltes som influenza gange ti i hvert fald. Ubehageligt i de 14 dage, det stod på. Heldigvis fik jeg ikke problemer med vejrtrækningen, siger Jørgen Olsen, der holdt jul og nytår i ensom majestæt. - På nær lidt træthed er jeg oven på igen, og nu kan jeg se frem til otte måneder, hvor jeg ikke skal være nervøs for at blive smittet eller smitte andre. Det siger lægen, og det er jo udmærket, siger den 70-årige 'Smuk som et Stjerneskud'-sanger. LÆS OGSÅ: CHOK: Nynne og Robert Hansen er gået fra hinanden Kontakten med lillebror, Noller, 66, foregår indtil videre via mobilen. Han kæmper nemlig stadig med efterveerne fra sin kræftsygdom og er i gang med genoptræning, fortæller Jørgen. - Noller har det godt. Han er derhjemme. Jeg har ikke besøgt ham endnu, men vi taler sammen tre gange om ugen. Vi skal lige samle kræfter og finde det rette tidspunkt til at mødes. LÆS OGSÅ: Janni Ree efter kritik: Fra nu af opfører vi os ordentligt LÆS OGSÅ: Forholdet er slut