Janus Bakrawi i ‘Vild med dans’: Frygter at glemme dansetrinene
Skuespilleren håber, at han kan tøjle sine nerver og udleve hans indre latino-danser.
Hele holdet til årets 'Vild med dans' er snart klar til at møde deres partnere. I sidste uge præsenterede TV2 endnu en håndfuld af de i alt 12 navne, der fra fredag den 2. oktober skal ud på det, tv-stationen kalder Danmarks største dansegulv. Det drejer sig om skuespilleren Janus Nabil Bakrawi, modebloggeren Emili Sindlev, og biolog Vicky Knudsen, der er kendt fra TV2-programmet '1 døgn, 2 hold, 3 dyr' og 'Vildt Naturligt' på P1.
LÆS OGSÅ: TV3-deltager åbner op om kriminel fortid
Janus Nabil Bakrawi glæder sig, men frygter allerede fire uger før premieren, at han glemme, det han skal lære.
- Jeg er allerede nu begyndt at tænke: ”Hvad nu hvis jeg ikke kan huske mine trin,” indrømmer han.
- Jeg kan rigtig godt lide at danse, og jeg håber, jeg kan få lov til at udleve den latino-danser, jeg tror, der er gemt inde i mig, siger den 45-årige skuespiller.
LÆS OGSÅ: Derfor medvirker Geggo i ‘Fangerne på fortet’ trods vilde dyr i fangeskab
Derudover medvirker også radio- og tv-værten Sara Bro, skuespilleren Merete Mærkedal , sangeren Hilda Heick, skuespilleren Albert Rosin Hansen, sangeren Wafande og realitydeltager og DJ Morten Olsen. TV2 har endnu ikke bekræftet HER&NU's oplysninger om, at skuespilleren Nukâka Coster-Waldau også deltager.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Rachel er blevet single
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-vært får sin første store rolle i ny dansk film