Jakob Kjeldberg viser alt: Mit private paradis

Lige nu kan Jakob Kjeldbjerg opleves på tv i khakishorts og vandrestøvler som den benhårde ”Sæt i gang”-ekspeditionsleder i 'Robinson Ekspeditionen' på TV3 og Viaplay.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Jakob Kjeldberg springer i familiens pool...

Optagelserne sluttede først på sommeren, og nu er khakishortsene skiftet ud med lyseblå badeshorts, der matcher det friske vand i poolen hjemme i det fantastiske hus i Magagnosc med udsigt over Provence i Sydfrankrig.

LÆS OGSÅ: ‘Kender du typen’ i opløsning: Derfor stopper kendt vært

HER&NU besøger Jakob og hans engelske hustru, Christine, deres to otteårige boxerhunde Jerry og Jenny, og den yngste datter, Maria på 18 år, som er på vej på universitet i Leeds i England.

– I september 2006 tog vi vores gamle Ford og kørte herned med vores piger, som var to og fem år dengang. Vi hentede dem i børnehaven Lanternen i Skovshoved, hvor vi boede, og så kørte vi sydpå på eventyr. Det er en oplevelse, som stadig sidder i kroppen, og her 16 år senere er vi stadig lykkelige for, at vi gjorde det, fortæller Jakob, som derhjemme er langt fra den kommanderende ekspeditionsleder.

LÆS OGSÅ: Se Jimilians nye veninde: Derfor er vi sammen

Jakob og Christine boede først sammen i England, da han spillede professionel fodbold i Chelsea og flyttede så til Danmark i 1999.

– Christine var egentligt ret etableret med sit fitness-imperium i Danmark, så det var mest mig, der gerne ville sydpå. Jeg havde jo lige overtaget 'Robinson Ekspeditionen' i 2004 og var usikker på, om det ville fortsætte. Så jeg var klar på eventyr. Og her sidder vi så 16 år senere stadig i Sydfrankrig, og Robinson kører stærkere end nogensinde før.

– Jeg gav det et halvt år, og hvis det ikke fungerede, så skulle vi tilbage til Danmark, siger Christine på formfuldendt dansk. Hun kommer fra Windsor i England og har en master i ernæring og sundhed.

At familien endte deres eventyr i Frankrig, skyldes Jakob.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle scorer venindens ekskæreste

– Jeg er ud af en frankofil familie. Min mor var fransklærer, så jeg blev som barn kørt herned i bil sommerferie efter sommerferie. Vi lå tre børn uden sikkerhedsseler omme bag i vores gule Lada stationcar, og det er skønne minder. Da jeg begyndte at rykke som professionel fodboldspiller, ønskede jeg at komme til Sydfrankrig, men det skete aldrig. Til gengæld var Christine let at lokke med herned.

– Pigerne har gået i skole hernede, og det har de været glade for, selvom det var hårdt med det franske skolesystem, fortæller Jakob, og Maria giver ham ret:

LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler dømt i retten

– Jeg kan ikke selv huske det, men min søster, Sophia, har fortalt mig, at de første dage jeg skulle i skole, græd jeg hver dag, fordi jeg ikke kunne tale fransk. Det franske skolesystem er meget hårdt og barsk, de piller eleverne ned og håber på, at det bygger dem op igen. Det brød jeg mig ikke om, så jeg tog til England de to sidste skoleår for at tage mine eksamener. Jeg kunne ikke mere, det var for hårdt, fortæller Maria.

LÆS OGSÅ: Taler ud om skilsmissen

– I dag er jeg glad for, at jeg har fået den strenge disciplin og respekten for lærerne med fra Frankrig, for det manglede mange af eleverne i England, fortsætter hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

Familiens rødder er vokset godt ned i den sydfranske tørre jord, og der bliver de, er Christine og Jakob enige om.

– Lige nu kan jeg ikke se, hvor vi ellers skulle bo, siger Christine.

LÆS OGSÅ: Vidste du det? Landmand har været i tv før

– Vi snakker jo meget om det, nu hvor Maria flytter til England, og storesøster Sophia allerede bor der. Men Christine har jo ret. Når vi taler om det over et glas vin – hvor kunne vi forestille os hellere at ville være end her, spørger Jakob, der endnu ikke har fundet et bedre sted.

– Hvis jeg havde penge nok til det, så ville jeg have et lille hus i Windsor og et lille hus i København, og så kunne vi tage frem og tilbage hertil, siger Christine, der har et træningsstudie lige neden for familiens hus.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Emil afslører: Jeg var tæt på at bakke ud

– Vi er ret privilegerede hernede, både med at kunne bo og arbejde tæt sammen, og så gør vejret jo, at vi kan være udenfor 95 procent af året, så jeg kunne ikke se nogen steder, som skulle være bedre end her, slår Jakob fast.

Der er kun en enkelt sort sky på den blå himmel i Sydfrankrig. Det er Jakobs forældre på 82 og 77 år, som ikke bor lige rundt om hjørnet.

– Det er svært at sidde hernede, når vores forældre bliver ældre og ældre. Christines far døde desværre af kræft her i foråret, og min far er hårdt ramt af Parkinson. Men vi flytter jo ikke hjem til Holstebro for at kunne være tætte på dem. Jeg er ked af, at pigerne ikke har deres bedsteforældre tæt på, siger Jakob, og Maria nikker.

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas med i ny julekalender

– Jeg boede heldigvis i England hos mine bedsteforældre og fik tre gode uger med dem, inden min morfar døde.

– Min far var terminalt syg, mens der var covid, så det var ikke nemt. Det var svært at komme ind i England, selvom jeg havde brev fra min far og fra sygehuset, at det var terminalt, og vi ikke vidste hvor lang tid, han havde igen, fortæller Christine.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe indrømmer: Ked af det

– Så vi flytter ikke efter vores forældre, og vi flytter heller ikke efter vores piger. Når jeg er i København til en event, så kører jeg over til mine forældre i Holstebro, og det tager lige så lang tid som at flyve fra Nice til København.

Udover at være vært på 'Robinson Ekspeditionen', så er Jakob hjemme i Danmark som konferencier og vært ved business to business-arrangementer for Viaplay.

– Jeg var vært ved et arrangement i forrige weekend på Dokken i København for 1.300 mennesker, og jeg lavede gud ved hvor mange selfie-videoer med ”Det skal sgu’ være hårdt”, og det var sjovt. Og så til næste år er der noget andet, som hitter. Men hele det liv, der er ved siden af 'Robinson Ekspeditionen' – at de unge synes, at ham den gamle er lidt kult, og at det, han råber og skriger, er lidt kult – det er sjovt og fedt for mig. Det gør jo, at jeg stadig er relevant.

LÆS OGSÅ: Anna Lins knuste hjerte: Veninden tog manden