Ingen julegaver under træet i Mascha Vangs champagnestue
Maschas jul bliver på mange måder anderledes end de forrige år.
Det er helt sikkert, at blogger og reality-babe Mascha Vang i år skal holde jul med hele familien i hjemmet i Kolding, men hvor mange de bliver, er endnu uvist.
- I år bliver vores første jul sammen i huset her, hvor vi allesammen er samlet – måske. Troels og jeg, vores 3 børn, Troels’ mor er her med sikkerhed. Alt efter vejret, da min far og bror kører salt og snekørsel kommer de også hvis ikke der er glat og sneer, sammen med min mor og morfar. Så enten bliver vi 6 eller 10 personer, skriver hun på sin blog.
LÆS OGSÅ: Kendt reality-hunk er ny paradiso
40-årige Mascha er mor til Hollie Nolia på 7, og Troels har børnene Emilie, 10, og Julius, 14. Mascha er helt sikker på, at de to familier sagtens kan forene de juletraditioner, som de hver især tager med sig.
- Så længe der både er and og flæskesteg, og jeg kun kommer i køkkenet for at hente drikkevarer. Arhhhh jeg vil nu lige minde om at jeg i et madprogram faktisk lavede en perfekt steg, med perfekte svær – intet mindre. At alt det andet så gik galt er jo en mindre detalje, alle ved, at stegen er vigtigst sådan en aften.
LÆS OGSÅ: Skuffet Mascha Vang: De har stjålet fra Hollie
Dog er rødkålen også vigtig. I hvert fald understreger hun, at der endelig ikke skal sættes en insta-venlig, hjemmelavet rødkål på bordet - det skal være Herregårds rødkål, som det plejer at være.
Derfor er der ingen julegaver under træet
Men ikke alt skal være, som det plejer at være: I år vil der ikke ligge julegaver under juletræet den 24. december. For der er nemlig ikke plads.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-deltager: Programmet kostede mig min uddannelse
- Vi har lånt Troels’ mors familie-juletræsfod, som er hjemmelavet generationer tilbage, og kan derfor ikke købes nogen steder. Det er noget af et projekt at få den samlet og sat op, placeret træet, alle nisserne og møblerne indeni, men pigerne har hygget sig så meget med det, imens vi hørte julemusik og drak gløgg.
LÆS OGSÅ: What! Mascha Vang afslører ny kæreste
På juleaftensdag vil Mascha gerne i Sankt Nicolai kirke i Kolding, og i løbet af dagen spiser familien æbleskiver og drikker gløgg inden de ser Disneys traditionelle juleshow. Efter julemiddagen danser de rundt om træet.
- Og vi slutter af med at løbe rundt i huset og synge Nu er det jul igen.
Herunder kan du se et billede fra Mascha Vangs Instagram-profil, der viser den fine juletræsfod.